Ole Raakjær, præst ved Kamillianergårdens Hospice

– vil denne aften give et bud på, hvordan vi bedst hjælper hinanden, når vi rammes af alvorlig sygdom, sorg og tab. Han vil beskæftige sig med spørgsmål som: Er sorg sygdom eller sundhed? Hvad er trøst? Hvad er mest hjælpsomt for den sørgende? Hvordan bliver den svære samtale mindre svær? Det er ikke ualmindeligt, at vi tror, at det at trøste betyder, at få den sørgende til at holde op med at sørge. Men det har ikke meget med trøst at gøre. Hvis man er ked af det, vred eller fortvivlet, så er der ofte en god grund til det. Og det føles ikke spor hjælpsomt, når nogen vil fortælle en, at det ville være meget bedre for en, hvis man ikke havde disse følelser. Tværtimod, det vil kun gøre ondt værre. Den virkelige trøst handler om, at man kan få lov til at være lige nøjagtig så ked af det, så vred eller så fortvivlet, som man er. Det handler om, at nogen vil være sammen med mig, dér hvor man er, ja, nogen vil lægge ører og øjne til det, der er svært for mig lige nu, og at de ikke lader sig skræmme væk af mine følelser.