Myter om demens
Der er brug for en omsorgsrevolution i demensfeltet. Uanset hvor mange millioner stat og kommuner poster i demensfeltet, så bliver det ikke til øget kvalitet i demensomsorgen, så længe vores grundlæggende forståelse af demente menneskers adfærd og behov hviler på en række myter.
Der hersker i demensfeltet sine steder stadig den forståelse, at når mennesker med demens råber, vandrer, skælder ud, slår, sidder apatisk i timevis eller har sovedage, så er disse fænomener primære demenssymptomer, og at det ikke kan være anderledes. Men det er ikke rigtigt. Vi kan med vores omsorg ændre på adfærden. Det skyldes altså ikke demensen i sig selv men de situationer, vi sætter demensramte i, måden vi møder dem på, eller nogle behov de har, som vi ikke har opfyldt.
