Coro Misto, dirigeret af Søren Birch

Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og det øvrige musikliv i Aalborg.

Koret har eksisteret siden 1991. I den periode har det, gennem koncerter og radiooptagelser, markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard.

Coro Misto bevæger sig indenfor det klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig musik over romantikken til nyere værker.

I 2000 blev Coro Misto optaget i Foreningen Danske Kammerkor og har desuden vundet konkurrencen “Holmboe i Horsens”.