Kom til multikulturel fest i VERDENSKØKKENET!

Autentisk mad, personlige historier og traditionel musik er omdrejningspunktet i VERDENSKØKKENET. Er du til farverige, festlige og glade aftener, så kom og vær med.

VERDENSKØKKENET er en fejring af Aalborgs mange danske og internationale indbyggere. Her mødes “gamle” og “nye” aalborgensere over mad, samtaler og festlige indslag, og i løbet af aftenen bliver vi klogere på hinanden.

I sand VERDENSKØKKENstil tilbyder vi jer i efteråret 2017 smagsprøver fra hele kloden med fejringen af: Eritrea, Grønland, Indonesien, Peru og Polen*. VERDENSKØKKENET åbnede første gang dørene i efteråret 2016, hvor vi fejrede Syrien, Marokko og Pakistan. Det blev til tre udsolgte aftener, og i efteråret 2017 fortsætter vi samarbejdet med Folkekirkens Hus. Se folkekirkenshus.dk eller Verdenskøkkenet på Facebook for mere information.

*Lande kan ændres med kort varsel.