FOREDRAGS & MUSIKAFTEN – På Kvindernes Internationale Dag

Simona Abdallah fortæller denne aften om sit liv og sin opvækst. Det bliver en samtale om emner, som konflikter og stærk samhørighed, om at larme, om at lytte og om fusion fremfor integration. En aften med store musikalske oplevelser, store spørgsmål og store armbevægelser.

Simona Abdallah er en fascinerende fortælling om vejen fra en opvækst i Gellerup ved Århus gennem fire forlovelser og to skilsmisser til livet som topprofessionel Percussionist.

Simona Abdallah spiller på daburka og fortæller om sin kamp for at leve sit liv, som hun vil. Hun fortæller ud fra sin bog, “Lykkens brud”, som udkom i 2012 og er en historie om at have modet til at vælge sin egen vej på trods af familieforventninger og religiøse og kulturelle traditioner.

Simona Abdallah fortæller også, hvordan hun er blevet internationalt anerkendt percussionist, der er efterspurgt selv i den arabiske verden, hvor en kvindelig trommeslager ellers er et særsyn.
Samtidig spiller hun musik, der får lytterne til at mærke livets puls og og ikke mindst lysten til at slippe kontrollen.