PYNDTS SAMTALE-SALON – med Lasse Frimand Jensen

“Borgmester i utide”

Hvis man ser på familietraditionen, så kan det ikke overraske, at Lasse Frimand Jensen blev borgmester. Det var hans farfar Kjeld Jensen i den gamle Støvring kommune, og hans far, Frank Jensen, blev overborgmester i København – som punktum på en lang karriere som folketingsmedlem og minister.

Nu er Lasse Frimand Jensen borgmester i Aalborg, men ikke helt på den måde, han havde forestillet sig. Da Thomas Kastrup Larsen trak sig som borgmesterkandidat to år før tid, så stillede Lasse Frimand Jensen op i kampvalg med Flemming Møller Mortensen. Lasse Frimand Jensen vandt – og kunne sætte sig i den ledige borgmesterstol.

Et dramatisk forløb. Hvordan oplevede han det? Og hvordan er det at være den yngste i en politisk superfamilie? Og hvad er hans visioner som borgmester i Aalborg?

Få svarene, når Lasse Frimand Jensen er gæst hos Jørgen Pyndt. Endnu en spændende aften i Samtalesalonen. Borgmesteren har i øvrigt lovet at tage guitaren med. Hans store fritidsinteresse er nemlig optræden med flere forskellige bands…..