Kom og syng med når digter Lene Bekhøi og komponist Povl Christian Balslev præsenter et udvalg af deres nye årstidssange. De har lavet et program til os, der rummer både nye og gamle sange. Samtidig med at de lærer os deres nye sange, lader de os også synge de gammelkendte årstidssange – den
sangskat, som de har hentet inspiration i.

Lene Bekhøi har været en pioner i opbyggelsen af Folkekirkens Skoletjeneste i Danmark. Hun har skrevet sange og lavet undervisningsmateriale i mange år. Lene arbejder som lærer og er undervisningsproducent hos Levende Musik i Skolen.

Povl Christian Balslev er organist, komponist, tidligere højskolelærer. Kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og desuden studier i Holland og USA. Foredragsholder og forfatter om dansk sang – senest med en bog om sangkomponisterne Thorvald Aagaard og Oluf
Ring. Med i den nyeste højskolesangbog.