– med Frederikke Heick

Få en sanselig oplevelse med nutidig relevans og tag med på en kulturhistorisk rejse sammen med etnolog Frederikke Heick.

Vi vil opleve et forrygende modeshow om årtiers kvindeliv fuldt af perlekæder, klokkehatte, spadseredragter og hotpants båret af frivillige modeller. Det vil fremgå, hvordan kvinders stilling og status, den politiske og kulturelle udvikling, globaliseringen og internettet påvirker modetendenser.

Mode er identitetsskabende og med til at fastholde skønhedsidealer, magtforhold og kvinders stilling i samfundet. Et blik tilbage i historien viser de største modetendenser, baggrunden for deres eksistens og trækker tråde op til vores egen tid.

Modeshowet markerer den internationale kvindedag og tilrettelægges i samarbejde med Aalborg Zontaklub. Eventuelt overskud går til GirlTalk Aalborg Lokalafdeling