Du kom til vor runde jord

Hans Dammeyer (født 1962) er en dansk musiker og komponist. Han er cand.phil. i musik fra Aarhus Universitet og var fra 1988-2005 ansat på
Silkeborg Højskole som lærer i bl.a. kor, big band og sangskrivning.

Fra 2006 var han ansat som rytmisk kirkemusiker og organist ved Abildgård Kirke i Frederikshavn og fra 2010 ansat som organist ved Skjoldhøj Kirke ved Aarhus.

Han var medredaktør af Højskolesangbogens 18. udgave og har i den forbindelse turneret som foredragsholder.

Derudover virker han som komponist og har bl.a. skrevet melodi til flere moderne salmer, herunder “Du kom til vor runde jord”, der er optaget i Den Danske Salmebog.

Han arbejder også lokalt – bl.a. som kapelmester i Knirkerevyen, og så har han stået for ledelsen af sangdage og korstævner rundt i landet for bl.a. Folkekirkens Ungdomskor, Forum For Rytme i Kirken og Folkeskolen.