– med BIRGITTE RANDSTED & JENS NIELSEN

Jens Nielsen er organist ved Sct. Olai kirke i Hjørring og har lavet fællessang – både i form af sangaftner og melodier – i over tredive år. Med sin musikalitet og sit nordjyske lune er der altid lagt i kakkelovnen til festligt samvær. Birgitte Randsted, som er ansat ved Sct. Hans kirke i Hjørring, er sanger og har medvirket i mange forskellige sammenhænge – solokoncerter, vokalensembler og adskillige musicals.

Birgitte og Jens har siden 2020 samarbejdet om sangudgivelser på diverse musiktjenester og koncerter. I december 2022 udgav de deres første album med rytmiske salmer og sange fra højskolesangbogen.

Så når vi sammen med Birgitte og Jens tager på strejftog i den danske fællessangs Rolls Royce, Højskolesangbogen, bliver det en musikalsk og fornøjelig oplevelse, hvor vi synger fra både det meget populære og det indtil nu stort set ukendte repertoire.