Om tro og tvivl og om at have hjertet med

Hun er født i Aalborg i 1970, gik på international skole i Fjernøsten, blev teolog fra Århus Universitet, frimenighedspræst i Himmerland, sognepræst i Hasseris, præst for frimenigheden i Ø. Jølby på Mors, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg – og kandidat til bispevalget i Aalborg Stift 2021.

Derudover aktiv i politik, bl.a. som medlem af Europaparlamentet for JuniBevægelsen, levende optaget af den løbende samfundsdebat med et klart kristent og socialt engageret udgangspunkt – og mor til tre.

Sognepræst Hanne Dahl er gæst i Pyndts Samtalesalon, hvor hun vil fortælle om et rigt og afvekslende liv, om tro og tvivl, om den forestående jul – og om altid at have hjertet med i alt, hvad man foretager sig.