Spirituals og andre sjælfulde sange

Som et gennemmusikalsk makkerpar går de direkte til kernen af musikken – ærligt og hudløst og 100 % i nuet!

Ved denne koncert bliver kærligheden til deres fælles musikalske udgangspunkt med dybe rødder i gamle spirituals, gospel og blues levet ud.

Michael Sundings sprudlende klaverspil rummer hele spektret fra det storswingende til det skrøbelige og lægger op til Margrete Grarups imponerende vokal, der fylder rummet ud.

Det er intenst, også når Sunding tager téten på sangene. Michaels og Margretes stemmer smelter sammen til en fælles historie.

Det er dragende, og som publikum lader man sig rive med – og synger måske oven i købet med i løbet af den musikalske rejse.

Anmelderen fra Bluesnews.dk konstaterer efter en koncert:

‘Margrete Grarup og Michael Sunding udstråler – med både sangvalg og arrangementer – en musikalsk eventyrlyst, der kommer til udtryk med en selvfølgelighed, som kun er mulig, når udøverne er dybt kompetente og intuitivt musikalske.