Verden i farver

Vi gentager successen fra sidste års udsolgte fortællekoncert.

I år er temaet for koncerten “Verden i farver”, og her kommer publikum langt omkring i den musikalske og eventyrlige farvepalet. Via farverne dannes der forskellige stemninger i både sange og fortællinger. Korene vil synge både lyse og mørke sange og klange – og vi skal høre kendte såvel som nye sange og fortællinger i spændende og smukke arrangementer.

Koncerten er for både børn og voksne.

Medvirkende:
Budolfi Spirekor og Juniorkor
Fortæller: Hanne Dahl
Pianist: Mie Færch
Dirigent: Anna Vestergaard