NU SKAL I BARE HØRE – med Ghita Nørby & Lars Hannibal

Ikke to musikalske foredrag er ens, når Danmarks store skuespiller Ghita Nørby og én af landets bedste guitarister Lars Hannibal er på scenen eller i lokalet. Der er imidlertid faste programpunkter: Ghita Nørby læser op af favoriteventyr af H.C. Andersen og fabler af La Fontaine, og Lars Hannibal leverer guitarhighlights både fra det klassiske repertoire til populære stykker som temaet fra The Deer Hunter.

Det overraskende og uforudsigelige ligger i, at de to kunstnere undervejs samtaler om aktuelle emner, der optager dem indenfor kunst og kultur. Lars Hannibal indtager også interviewerens rolle, når han får Ghita til at reflektere over en lang karriere og roller indenfor film, TV og teater eller måske spørger ind til hendes hendes ærlige og inspirerende tanker over et langt levet liv.

Når to store kunstnere og personligheder som Nørby og Hannibal indtager scenen, formår de gang på gang at fylde lokalet med intenst nærvær, humor og stor kunst. På den ene side giver det publikum stof til eftertanke, mens det på anden side vil få lokalet til at blive fyldt af latter.