Teaterdirektøren fra udkanten

Han har engang sagt, at han faktisk burde have egnsudviklingsstøtte. På grund af at han har boet i så mange udkanter af riget.

Født i Sønderjylland, arbejdet i Holstebro, i Horsens, i Aalborg. I Aabybro, og nu i Hjørring.

For mange år siden kom han forbi Vendsyssel Teater og sagde til sig selv: Her kunne jeg godt tænke mig at arbejde. Det gør han nu. Som teaterdirektør efter Peter Schrøder.

Mød Lars Sennels – dette omvandrende teaterenergibundt – og hør ham berette om sit liv fra Sønderjylland til Vendsyssel. Om sine værdier, meninger og sine teatermæssige tanker og ambitioner.