For mere end 20 år siden tog trommeslager Thomas Hust initiativ til et samarbejde med den danske jazzlegende Jan Kaspersen.  

Det blev starten på en række markante og succesfulde koncerter med profiler som bassisten Hugo Rasmussen og skiftende saxofonsolister i front – herunder Jakob Mygind, Ulrik Spang-Hanssen og Michael Bladt. Koncerter, der satte tydelige aftryk og skabte stærke, inspirerende oplevelser for både publikum og det rytmiske musikmiljø. 

Nu genoplives samarbejdet i en ny og stærk konstellation. Hust – Kaspersen Kvartet samler fireforskellige musikere med et fælles udgangspunkt i swing, musikalitet og levende sammenspil. 

Repertoiret spænder fra udvalgte værker af Thelonious Monk og Duke Ellington til klassikere fra denamerikanske Great American Songbook – suppleret med originale kompositioner af Jan Kaspersen.  

Musikken leveres med overskud, erfaring og nærvær og henvender sig direkte til publikum. Hust – Kaspersen Kvartet tilbyder en koncertoplevelse med dybde, tradition og spilleglæde – for et publikum der værdsætter kvalitet og autenticitet. 

Line-up: 

Kristian Kaaberbøl – saxofon 

Jesper Bang Pedersen – bas 

Thomas Hust – trommer 

Jan Kaspersen – klaver  

Denne koncert er arrangeret i samarbejde med Jazzselskabet Aalborg og støttet af Aalborg Kommune og Statens Kunstfond.