Årsudstilling – fernisering Udstillingsperiode: 13. maj til 1. juni

ons. 13. maj kl. 16:00 - 18:00

Pris kr. Gratis
Arr.:BGK og Folkekirkens Hus

BGK Nord Årsudstilling 2026. Kom og mød den unge samtidskunst, når vi holder fernisering for BGK Nords Årsudstilling

onsdag d. 13. maj fra kl. 16.00-18.00 i Orangeriet i Folkekirkens Hus. Udstillingen præsenterer en række nye værker skabt af en række talenter ved Aalborg Talentakademi – BGK Nord. Vi byder på en forfriskning og introducerer udstillingen og dets værker under hele ferniseringen.

Udstillingen er åben i perioden fra d. 13. maj – 1. juni 2026 inden for Folkekirkens Hus’ åbningstider. BGK Nord (Billedkunstnerisk Grundkursus) er en forberedende kunstuddannelse, hvor du kan udvikle dit talent igennem professionel undervisning. Vi arbejder med billedkunst på et fagligt højt niveau i rammer, der giver plads til læring ved kreative processer og eksperimenterende selvstændigt kunstnerisk arbejde, fri og kritisk tænkning, refleksion og kunstnerisk bevidstgørelse.

BGK Nord giver mulighed for faglig fordybelse og intensiv læring i billedkunst som forberedelse til en videregående uddannelse eller erhverv. Læs mere om forløbet på talentaalborg.dk/bgk

Udstillingen er kurateret Kamilla Mez, og er støttet af Aalborg Kulturskole.

Morgensang – syng dagen godt igang!

tirs. 19. maj kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Morgensang for alle ved Palle Fogh – Vi serverer gratis kaffe 🙂

Palle Fogh er tidligere efterskole forstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. Spiller klaver, synger i kor, laver sang- og fortælletimer.

Tilmelding ikke nødvendig.

Four No More – Traditionel jazz med et twist!

tors. 21. maj kl. 19:30

Pris kr. 100,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Tag med på en musikalsk rejse til New Orleans og videre ud i et bredt jazzunivers, når Four No More, et af Nordjyllands mest erfarne jazzorkestre, indtager scenen. I næsten 20 år har bandet tryllebundet publikum med deres kærlighed til den traditionelle jazzmusik – og en evne til at forny den med både humor og energi. Med klassikere som “When the Saints” og “Back Home Again in Indiana” på repertoiret får du alt det bedste fra den traditionelle jazz, men Four No More overrasker også med fortolkninger af kunstnere som Leo Mathisen og John Mogensen.

Bandet har tidligere turneret med skuespilleren Tom McEwan, hvor de forenede jazzens charme med komikkens glæde – en evne, de stadig bringer til scenen. Forvent en aften fyldt med musikalsk overskud, humor og en sjælden energi, der virkelig får publikum med!

• Nicholai “Fazz” Andersen – Sang/Trompet

• Thomas Hust – Klaver

• Mads Eliasen – Sang/Kontrabas

• Kaoru Obayashi – Trommer

Four No More er mere end musik – det er en oplevelse, der sætter sig i både hjerte og smilerynker. Gå ikke glip af denne aften i jazzens tegn!

Ellington Klinger i Nutiden

fre. 22. maj kl. 19:30

Pris kr. 100,-
Arr.:

Nordkraft Big Band præsenterer sammen med chefdirigent Remy Le Boeuf en koncert, der hylder en af jazzens største skikkelser, Duke Ellington.

Med udgangspunkt i Ellingtons rige musikalske arv byder programmet både på originale Duke Ellington-kompositioner og nye, nutidige fortolkninger skabt til netop denne lejlighed. Remy Le Boeuf, der er kendt for sit personlige og moderne tonesprog, har sammensat et program, hvor respekt for traditionen møder nytænkning og musikalsk nysgerrighed. 

Publikum kan opleve Ellingtons tidløse melodier og komplekse orkestreringer i både deres oprindelige form og i friske nyfortolkninger, der kaster nyt lys over musikken. Resultatet er et levende møde mellem jazzens historie og nutidens bigband-udtryk.

Koncerten er endnu et eksempel på Nordkraft Big Bands arbejde med at videreudvikle jazzmiljøet og bigband-traditionen gennem stærke kunstneriske samarbejder og ambitiøse projekter, der forbinder arv og innovation.

REMY LE BOEUF

Remy Le Boeuf er saxofonist, komponist, arrangør og dirigent og regnes blandt de mest markante skikkelser på den internationale jazzscene i sin generation. Han har ligeledes opnået stor anerkendelse for sit arbejde, herunder med flere priser og hele seks GRAMMY-nomineringer.

Med rødder i både jazztraditionen og den moderne, kompositoriske musik arbejder han i krydsfeltet mellem improvisation og orkestral tænkning.

Le Boeuf er kendt for sit personlige tonesprog og sine nyskabende værker for storensembler, hvor han forener kompleks rytmik, rige harmonier og stærk melodisk sans.

Som chefdirigent for Nordkraft Big Band har han sat et tydeligt kunstnerisk aftryk gennem ambitiøse programmer, originale kompositioner og nyfortolkninger, der udfordrer og udvider bigband-formatet.

NORDKRAFT BIG BAND

Nordkraft Big Band er et af Danmarks førende bigbands, der arbejder ambitiøst og alsidigt med bigband-formatet.

Med base i Aalborg præsenterer bigbandet både nye værker og originale fortolkninger i samarbejde med markante danske og internationale komponister, arrangører og solister og er en central aktør i udviklingen af den danske jazzscene.

Nordkraft Big Band har gennem fremtrædende samarbejder også opnået international anerkendelse – senest gennem samarbejdet med den amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf, som har været tilknyttet som chefdirigent siden 2023, og tidligere gennem et flerårigt samarbejde med den amerikanske bassist, komponist og bigbandleder John Clayton.

Bigbandet har udgivet flere album af vidt forskellig karakter, herunder Silent Course og Strangers To Ourselves, hvor chefdirigent Remy Le Boeuf er nomineret til to GRAMMY’er. Sidstnævnte album har desuden været Ugens Album på DR P8 Jazz, og bigbandet bliver spillet på både danske og udenlandske jazzradioer samt streamet over hele verden.

Nordkraft Big Band har derudover samarbejdet med bl.a. Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg, Jesper Lohmann, Andrea Motis (ES), Maria Mendes (PT), Nabiha, Allan Olsen, Danielle Wertz (US), Julia Easterlin (US), Bobo Moreno, Margrete Grarup, Mads Mathias, Mathias Heise, Aalborg Symfoniorkester, Nikolaj Bentzon, Aviaja Lumholt (GL/DK), Veronica Mortensen, Ida Kleist (GL), Søren Sko, Dorthe Gerlach, Niels Jørgen Steen, Szhirley, Kaya Brüel, Birthe Kjær og mange flere.

Nordkraft Big Band er bl.a. støttet af Kulturministeriet og Aalborg Kommune.

Biskoppens Sommerhøjskole

man. 01. juni kl. 09:00

Pris kr. 1.100,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Det sidste ord er aldrig sagt – er overskriften for biskoppens sommerhøjskole i 2026.

Tag på højskole i Folkekirkens Hus, hvor biskoppen som vores højskoleforstander vil slå temaet an og lede os igennem et afvekslende program. Det handler om den virkelighed der tegner sig, når vi hævder at det sidste ord aldrig er sagt.

Lad dig tiltale af en perlerække af foredragsholdere, der hver giver deres bud sprogets mangfoldighed og magt.

Program 1. juni:

Kl. 9-10: Ankomst – kaffe og boller

Kl. 10-11.30: Foredrag ved biskop Thomas Reinholdt

Rasmussen ”Det sidste ord er aldrig sagt”

Kl. 12-13: Frokost

Kl. 13-15: Foredrag ved Ingrid Ank, leder af

Grundtvig-akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende:

”Fri tale og fri ånd – t o sider af samme sag?”

Kl. 15-15.30: Kaffe

Kl. 15.30 -17.30: Foredrag ved David Bugge,

lektor ved Teologi på Aarhus Universitet, arbejder med

K.E. Løgstrup og forholdet mellem teologi og litteratur:

”Tro, litteratur og modernitet”

Kl. 18-19: Aftensmad

Kl.19:30 – 21: ”Sangen er en mulighed” fællessang fra

Højskolesangbogen under ledelse af trioen fra Hasseris:

Liv Kirstine Lund Poulsen (sang) Peter Lindhardt Toft

(klaver), Jacob Mygind (saxofon

Program 2.juni

Kl. 10-11.30: Foredrag ved Kristoffer Garne,

underviser på Kirkemusikskolen i Vestervig og forsker i

salmer og liturgi: ”Hvordan skal gudstjenesten indrettes

for at vi kan høre Ordet”

Kl. 12-13: Frokost

Kl. 13-15: Foredrag ved Henrik Wivel, dr.phil., forsker,

forfatter og aktuel med en biografi om J.F. Willumsens særprægede

liv og kunst. ”Willumsen – Jeg er en anden.

Om kunstneren J.F. Willumsen der bestandigt reflekterede

over sit billedsprog”

Kl. 15-15.30 Kaffe

Kl. 16-17: Rundvisning i Klosterkirken ved forstander

Flemming Møller Mortensen

Kl. 17-18: Aftensang i Klosterkirken ved biskoppen

Kl. 19-21.30: Festmiddag med domprovst

Jacob Køhn Andersen som festtaler

Program 3. juni

Kl. 10-11.30: Foredrag ved sygehuspræst Lotte Mørk,

hospitalspræst på Rigshospitalet:

”Når livet bliver stille og døden gør os tavse”

Kl. 12-13: Frokost

Kl. 13-15: Foredrag ved Bjarne Corydon,

generaldirektør for Danmarks Radio: ”Public service –

ideal versus virkelighed. Er en fælles offentlighed en

forudsætning for kultur o g demokrati i Danmark?”

Kl. 15: Farvelkaffe

Pris: 1100 kr. der dækker deltagelse i hele programmet samt alle måltider. Man sørger selv for overnatning, men vi er gerne behjælpelig med at finde hotel.

Finn Odderskov and Friends

søn. 16. august kl. 14:30 - 16:00

Pris kr. 125,-
Arr.:Jazzselskabet og Folkekirkens Hus

Eftermiddagskoncert med Finn Odderskov – Tenorsax og guldalderjazz

Som afslutning på den Blå Festival byder vi velkommen til en af Danmarks mest markante tenorsaxofonister, Finn Odderskov. Med sin karakteristiske saxlyd – en lyd formet af årtiers dedikation til jazzens rige saxofontraditioner- fører Finn Odderskov og Friends publikum tilbage til jazzens guldalder, hvor swing og bebop var i centrum for den amerikanske jazzscene.  

Finn Odderskov har været et kendt ansigt i det danske jazzmiljø gennem mere end en menneskealder. Han mestrer tenor-, sopransax og klarinet, og hans spil er præget af både teknisk finesse og en dyb kærlighed til jazzens udtryk. Han har gennem sin karriere spillet med internationale og danske jazzlegender og bidrager passioneret i en række store jazzensembler. 

Koncerten er en fejring af den autentiske swing- og beboptradition. 

Denne koncert er arrangeret i samarbejde med Jazzselskabet Aalborg og støttet af Aalborg Kommune og Statens Kunstfond.  

Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard

man. 07. september kl. 10:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus

Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig 

Kom til en formiddag med musik og sang for og med din baby.  

Anna Vestergaard er sangpædagog og har udgivet undervisningsmateriale om børn, musik og sanser. Hun vil lave et program med fokus på sanserne.  

Vi begynder med en lille times program på gulvet ved flyglet, hvor du får lejlighed til at lege og synge med din baby. 

Derefter sætter vi os over til bordet, hvor der er kaffe, te, boller og frugt. Her bliver der tid til at snakke hyggeligt sammen. 

Medbring et tæppe som din baby kan ligge på. 

Grundtvigs samfundssyn – et kompaktseminar

man. 07. september kl. 17:00 - 21:00

Pris kr. 150,- inkl. let aftensmåltid
Arr.:Folkekirkens Hus og Folkeuniversitetet i samarbejde med Himmelblå Festival på Vartov

En del af Himmelblå Festival på Vartov  

Program:  

Hvordan hænger et samfund sammen? – ifølge Grundtvig 

Kl. 17 

I kraft af dets historie 

Postdoc i litteraturhistorie, Lea Grosen Jørgensen, Københavns Universitet 

Grundtvig anså mennesket for at være et historisk væsen, der er skabt af og får sin identitet igennem bevidsthed om fortiden. Derfor betragtede han sit arbejde med at oversætte og gendigte fortidens tekster som et forsøg på at hjælpe sit folk i en tid, hvor Danmark gradvist blev mindre og dets eksistens var truet. I så svær en situation måtte det nemlig formidles, hvad man som en del af folket var rundet af, mente han. Foredraget handler om, hvad Grundtvig brugte fortidens kilder til i forsøget på at få sin nutids samfund til at hænge sammen. 

 

Kl. 18 

I kraft af dets frihed 

Lektor i kirkehistorie, Anders Holm, Københavns Universitet  

Et ægte menneske er et frit menneske, mente Grundtvig. Et menneske, der lever og handler under tvang, bliver en hykler. Man kan ikke opbygge fællesskaber eller samfund på hykleri. Det ender giftigt og usundt autoritært. I fællesskaber er sammenhængskraftens inderste væsen frihed. Det gælder både i kirken og samfundet. Foredraget handler om Grundtvigs nærmest anarkistiske frihedssyn, der i omformet skikkelse blev en væsentlig forudsætning for en række vigtige danske frihedstraditioner.  

 

Kl. 19 

Spisning, som er inkluderet i prisen 

 

Kl. 19:30 

I kraft af dets oplysning 

Lektor i kirkehistorie, Kim Arne Pedersen, Københavns Universitet  

”…oplyste og nyttige Borgere kan og skal vi nemlig Alle være …” fastslår Grundtvig i 1838 i en større vision for højskolen. Selve hovedideen med denne skoleform var for Grundtvig, at samfundet i det spirende demokrati havde brug for oplysning. Uden oplysning ville folkets indflydelse blive unyttig og værste fald uansvarlig. Der var således et politisk anliggende i hans oplysningstanker. Foredraget handler om tilblivelsen af Grundtvigs visioner om højskolen, der var anderledes og større end den højskolebevægelse, der så dagens lys – og som måske stadig har noget at byde på. 

Kl. 20:30 

I kraft af dets kirke  

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg 

Det er blevet sagt, at hos Søren Kierkegaard når protestantismen sit klimaks. Hos Grundtvig sker der noget nyt. Grundtvig tænker kirke på en ny måde, som finder udtryk i kampskriftet ”Kirkens Gjenmæle” fra 1825. Med udgangspunkt i dette skrift vil vi se hvordan Grundtvigs kirketanker finder indpas og måske endog ikke finder indpas i dagens danske kirke. For Grundtvig var kristendom altid nutid og det var i mødet med den lyslevende Kristus, at kirken blev til. Hvordan stiller det samtalen i dag om tro, forkyndelse, dåb og kirke? 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 08. september kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis - der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Lige netop i dag bliver morgensang en del af Marathon-sangen i anledning af Grundtvigs fødselsdag.

Men den ledes som altid af Palle Fogh. Man er velkommen til at blive hængende og synge lige så kort eller længe man har lyst til. 
 

Palle Fogh er tidligere efterskoleforstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Syng fødselsdagssang for den gamle – Maratonsang

tirs. 08. september kl. 09:30 - 20:00

Pris kr. Gratis - Man møder bare op
Arr.:Kirkemusikskolen i Vestervig og Folkekirkens Hus i samarbejde med Himmelblå Festival på Vartov

En del af Himmelblå festival på Vartov

Vi markerer Grundtvigs fødselsdag med ti timers sang fra Højskolesangbogen. 

Vi har bedt et væld af personer som kommer fra alle mulige steder af samfundet om at præsentere et antal af deres yndlingssange fra Højskolesangbogen. 

Der vil være politikere, kulturfolk, kunstnere, erhvervsfolk, musikere, journalister, fagforeningsfolk, skolefolk og kirkefolk. Vi forsøger kort sagt at lade så mange aspekter af samfundet som muligt komme til orde. Alle skal give deres bud på, hvad vi skal synge og ikke mindst fortælle, hvorfor de synes at fællessang er vigtig. I løbet af dagen vil forskellige pianister ledsage fællessangen. Dagen afvikles under kyndig ledelse af Margrethe Smedegaard og Hanne Dahl.

Det er gratis at deltage. Man møder bare op og deltager så længe man har lyst. Der kan købes drikkevarer og snacks undervejs. 

Skriften og livet – Bibelen i ord og toner

man. 14. september kl. 17:00 - 18:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus og Vestervig Kirkemusikskole

Fyraftenscafe i Orangeriet hvor centrale bibelsteder indgår i dialog med musik, lyrik og salmer. Det er studerende fra Kirkemusikskolens afdeling i Aalborg, der står for programmet. Orangeriet er vores smukke intimscene på 3. sal med udsigt til himlen. 

Kom med til en hyggelig time, hvor der er plads til fordybelse. Gratis entre, men man skal bestille en plads. Drikkevarer kan købes. 

Pyndts Passiar

tirs. 15. september kl. 14:00 - 16:00

Pris kr. 75,- inkl. kaffe og kage
Arr.:Folkekirkens Hus

Den gode samtale. Tid til at gå i dybden. Tid til både alvor og humor.  

Det er tanken bag denne nye eftermiddags-sammenkomst, hvor journalist Jørgen Pyndt inviterer en aktuel gæst til kaffe og en god snak.  

Jørgen Pyndt har et langt livs erfaring med netop den form for samtale, som åbner for den gode fortælling og livets mange nuancer.  

Også pausens betydning er en del af passiaren, så undervejs bliver der tid til refleksion over en kop kaffe og et stykke kage.  

Foredrags og debataften med Matilde Kimer

man. 21. september kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 225,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Udenrigskorrespondent, journalist, forfatter og ekspert i Rusland og Ukraine  

Krigen Indeni 

Matilde Kimer er en af Danmarks mest markante udenrigskorrespondenter og forfatter til den anmelderroste bog Krigen indeni. Hun har siden 2009 dækket Rusland og Ukraine for Danmarks Radio og er kendt for sine autentiske reportager og evnen til at formidle komplekse konflikter med både indsigt og nærvær. Med en baggrund præget af sproglige og kulturelle studier i Rusland kombinerer hun historiske fakta med stærke personlige fortællinger. Som foredragsholder tager hun publikum helt ind bag nyhederne og giver et unikt indblik i de menneskelige historier fra krigen i Ukraine og det kriseramte Østeuropa. 

 

Et foredrag med Matilde Kimer handler ikke blot om politik og historie – det handler om mennesker. Hun inviterer sit publikum ind i de personlige fortællinger bag krigens tal og overskrifter. Fra møder med helt almindelige ukrainere og russere til de store geopolitiske brikker, som former Europas fremtid. Publikum får et indblik, som kun en udenrigskorrespondent med årtiers erfaring kan levere. 

 

Matilde Kimer er mere end en journalist – hun er et vidne til historien. Hun har fulgt den ukrainske revolution, Ruslands geopolitiske ambitioner og de menneskelige skæbner, der udspiller sig midt i krigens kaos.  

 

Matilde Kimer er tildelt Den Berlingske Fonds Journalistpris for sin dækkende og modige rapportering fra krigen i Ukraine. Prisen understreger hendes evne til at kombinere skarp journalistik med menneskelig indlevelse og en sjælden evne til at formidle under pres. 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 22. september kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskole forstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Pierre Dørge og New Jungle Orchestra

tirs. 22. september kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 200,- / medlemmer af Kulturklubben 150,-
Arr.:Kulturklubben FOKUS og Folkekirkens Hus

Er du en entusiastisk jazzkender eller en nysgerrig lytter? 

Den legendariske danske guitarist og komponist Pierre Dørge inviterer dig ind i et farverigt og grænseløst univers, når New Jungle Orchestra gæster os i Aalborg. 

Med rødder i jazzens frihed og grene, der strækker sig ud i verdensmusik, afrikanske rytmer og avantgarde, skaber ensemblet en koncertoplevelse, der er både legende, intens og dybt original. Her smelter komposition og improvisation sammen i et musikalsk eventyr, hvor alt kan ske. 

New Jungle Orchestra er kendt for deres scenetilstedeværelse og deres eksplosive og energiske liveoptrædener, hvor publikum føres gennem dramatiske klanglandskaber, humoristiske indslag og medrivende grooves. Det er musik der udfordrer, overrasker og begejstrer alle uanset hvilket forhold, du har til musik.  

New Jungle Orchestra er ikke bare en koncert – det er en oplevelse, du mærker i hele kroppen. 

 

Den store Gatsby – Frederikshavn Kunstmuseum

tirs. 22. september kl. 19:00

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Den store Gatsbyen fortællekoncert om litteratur, musik og tidens tilstand. 

Den store Gatsby er titlen på en af de mest ikoniske amerikanske romaner. Den er netop fyldt 100 år, men tegner ikke desto mindre et portræt af USA, der synes at være et dugfrisk og aktuelt billede af de spændinger, som landet er præget af. 

Den store Gatsby er en kærlighedsroman, men det er også en fortælling om sande og falske værdier og ikke mindst, hvor svært det kan være at se forskel. 

Denne aften vil du blive ført gennem romanens grundfortælling. Undervejs gøres der forskellige musikalske stop. Der vil være numre som relaterer direkte til bogens univers, men der vil også være ekskursioner til andre musikgenrer undervejs.   

Den store Gatsby fortællekoncert fremføres af: 

Anna Vestergaard – sang 

Ole Izard Høyer – klaver 

Hanne Dahl står for fortællingen 

Om de medvirkende: 

Anna Vestergaard og Ole Izard Høyer er begge uddannede musikere fra hhv. konservatoriet og universitetet. Deres samspil er kendetegnet ved spontanitet og improvisatorisk overskud, hvor de altid bevæger sig ud på nye musikalske stier og lader hver optræden få sit helt særlige udtryk. 

Hanne Dahl er kendt for at være en medrivende fortæller, der supplerer sin store indsigt i litteratur og lyrik med skarpe analyser af samfundsfaglig aktualitet. 

Den store Gatsby – Hjørring Bibliotek

ons. 23. september kl. 19:00

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Den store Gatsbyen fortællekoncert om litteratur, musik og tidens tilstand. 

Den store Gatsby er titlen på en af de mest ikoniske amerikanske romaner. Den er netop fyldt 100 år, men tegner ikke desto mindre et portræt af USA, der synes at være et dugfrisk og aktuelt billede af de spændinger, som landet er præget af. 

Den store Gatsby er en kærlighedsroman, men det er også en fortælling om sande og falske værdier og ikke mindst, hvor svært det kan være at se forskel. 

Denne aften vil du blive ført gennem romanens grundfortælling. Undervejs gøres der forskellige musikalske stop. Der vil være numre som relaterer direkte til bogens univers, men der vil også være ekskursioner til andre musikgenrer undervejs.   

Den store Gatsby fortællekoncert fremføres af: 

Anna Vestergaard – sang 

Ole Izard Høyer – klaver 

Hanne Dahl står for fortællingen 

Om de medvirkende: 

Anna Vestergaard og Ole Izard Høyer er begge uddannede musikere fra hhv. konservatoriet og universitetet. Deres samspil er kendetegnet ved spontanitet og improvisatorisk overskud, hvor de altid bevæger sig ud på nye musikalske stier og lader hver optræden få sit helt særlige udtryk. 

Hanne Dahl er kendt for at være en medrivende fortæller, der supplerer sin store indsigt i litteratur og lyrik med skarpe analyser af samfundsfaglig aktualitet. 

Roll over Beatles 2026

ons. 23. september kl. 19:30

Pris kr. 200,-
Arr.:Folkekirkens Hus

SOMETHING, som i årevis har optrådt med formidlingskoncerter, turnerer i 2026 med ”Roll over Beatles”. Forestillingen er 2×45 min med fokus på The Beatles som først og fremmest et rockband. For gennem alle Beatles-årene var de fire medlemmers sammenspil en grundstamme i, at sangene fik nerve og nærvær.
Vi følger sangene fra starten i læderjakke med fedtet hår til de sidste år med “psykedelic inspiration”.

SOMETHING fortæller undervejs kort og underholdende om sangskrivningen og leverer solid autentisk lyd fra akustiske sange til de mere rockede, hvor de tager de originale instrumenter frem og fyrer den af. 

The Beatles var uforligneligt gode på scenen og innovative i studiet. SOMETHING viser med denne koncert begge aspekter af de fire Liverpooldrenges musik. 

SOMETHING er: 

Nikolaj Muldkjær, guitar, vokal
Mikael Bertelsen, guitar, vokal
Allan Bode, trommer
Peter Haandsbæk, bas, vokal 

Nanna Larsen og Ivan Pedersen

tors. 24. september kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 225,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Koncert med to af Danmarks skattede singer/songwriters 

De to sangere/sangskrivere, har tilsammen 70 års scene-erfaring.  

Både Nanna Larsen og Ivan Pedersen har lange karriereforløb med op – og nedture, hits, sejre og skuffelser, og har en del at fortælle om begge dele. 

Fælles for dem er, at de i deres samlede karriereforløb, har kreeret og udgivet et massivt bagkatalog af selvskrevne, melodiske og langtidsholdbare sange, som alle peger frem imod det sted i karrieren, hvor duoen befinder sig i dag. Dette understreges også af, at debut-albummet Fortunate blev ugens album på DR ved udgivelsen, og at singlerne herfra høres i radioen regelmæssigt. 

Begge singer/songwriters ejer evnen til at ”bære en melodi” og skrive iørefaldende sange med meningsfyldt indhold – samt talentet for at fremlægge den gode historie, der formidler sangene til lytterne.  

Nanna & Ivan stiller op – i en tæt, vellydende nærmest ”underproduceret”, akustisk kvartetform, der lader vokaler og tekst stå sitrende og nærværende klart.  

Det er det samme udtryk, vi vil møde fra duoen når de kommer her og spiller live.  

Med sig har de et virkeligt godt, lille band bag sig: Jimmy Guldbæk og Lucas Pinarbasi, der superkompetent fremfører repertoiret sammen med solisterne.    

Vidensfestivalen Ånd 2026

fre. 25. september kl. 25/9 - 19:00 - 26/9 - 10:00

Pris kr. 250,-
Arr.:Budolfi Kirke, Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus 

Vidensfestivalen Ånd er en moderne festival om viden, hvor forskning, folkeoplysning og kulturelle begivenheder smelter sammen i én stor begivenhed.  

Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur og religion.  

Fænomener som fornuft, intelligens, overvejelse, idé, værdi, forestilling, fantasi og kreativitet kommer således ind under begrebet ”ånd”.  

Festivalen byder på en hel dag med foredrag og koncerter, som tilsammen sætter fokus på det åndelige i menneskets tilværelse.  

 

Partoutbillet som inkluderer:  

– Åbningsforedrag om fredagen (inkl. en drikkevare)  

– Alle foredrag i Folkekirkens Hus  

– Alle koncerter i Budolfi Kirke  

Pris: kr. 250,-  

Billetten købes hos Folkeuniversitetet Aalborg  – Direkte link

Program: 

Fredag 25/09 kl. 19.00: Ånd åbningsforedrag: Åndens spor. Jeanette Varberg, Nationalmuseet iFolkekirkens Hus 

Lørdag 26/09 kl. 10.00: På vej ind i Gutenberg parentesens afslutning. Lars Ole Sauerberg, dr.phil. Professor emeritus, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU i Folkekirkens Hus 

Lørdag 26/09 kl. 11.00: Orgelkoncert med Guy Poupart – musik af bl.a. Händel og Schumann i Budolfi Kirke 

Lørdag 26/09 kl. 12.00: Frokostpause 

Lørdag 26/09 kl. 13.00: Libaks Katekismus. Anna Libak, Cand.mag. i Folkekirkens Hus 

Lørdag 26/09 kl. 14.00: Caspar Eric: at være et åndeligt og kropsligt væsen. Caspar Eric, forfatter iFolkekirkens Hus 

Lørdag 26/09 kl. 15.00: Antonin Dvoráks messe i D-dur for kor, fire solister og orgel i Budolfi Kirke 

Lørdag 26/09 kl. 16.00: Åndens verden – konflikt og forsoning. Niels Grønkjær, dr.theol. og religionsfilosof i Folkekirkens Hus 

Lørdag 26/09 kl. 17.00: Mennesket i det antropotekniske. Kasper Lysemose, Aarhus Universitet iFolkekirkens Hus. 

Arrangeret af Budolfi Kirke, Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus 

Klavermusik Classic – Foredragsrække med pianist Karolina Boguś

man. 28. september kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.: Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Første del af en foredragsrække med pianist Karolina Boguś.

Med udgangspunkt i klavermusikken, bliver publikum guidet igennem udvalg af værker af de største komponister og de mest karakteristiske forme og udtryk.  

Fra Barok til Wienerklassik – fra dramatik og kompleksitet, til klarhed, struktur og elegance 

Efter en kort indledning om musikkens oprindelse, dykker vi direkte ind i baroktiden (ca. 1650—1740), hvor grundlaget for hele den vestlige musiktradition bliver dannet og hvor instrumental og vokalmusik blomster. Perioden, ligesom i kunsthistorien, kendetegnes ved pragt, overdådighed, kompleksitet og udsmykninger. De musikalske forme og udtryk præsenteres på baggrund af uddrag fra præludier og fugaer af Bach, suiter af G. F. Händel og sonater af D. Scarlatti.  

Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan, Polen. Videre studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006. 

 

TØRFISK – 45 års jubilæumskoncert

tirs. 29. september kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 200,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.  

 TØRFISK’s koncerter bærer præg af en blanding af både det nye og det velkendte. For når man har et helt “Vesterhaw” af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de (gode) gamle sange.  

Besætningen er: Egon Kirk: Banjo, mandolin, sang  

Anker Hviid: Guitar, sang  

Tommy Thiel Rasmussen: Harmonika, fløjte, sang  

Bent Kirk: Bas, sang 

Koncertmenu:

2 retter for 225 kr. – spisebillet købes på forhånd, og bestilles som tilvalg når du køber billetter via vores billetsalg.

I efteråret har vi indgået et samarbejde med det legendariske traktørsted Skivum Krat. Det er en familiedrevet restaurant kendt for sin hjemmelavede mad.

Forud for tre koncerter tilbyder vi en dejlig menu i vores cafe.

Spisning begynder kl. 17:30 og er tilrettelagt efter, at man er færdig til koncerten.

Drikkevarer tilkøbes.

29/9, hvor Tørfisk spiller står menuen på:

Svinekam stegt som vildt med kartofler og vildtsauce
Samt blomkål, timiangulerødder, franske ærter, Waldorf-salat, tyttebær og pommes croquettes.

Til dessert citronfromage med svesker

Foredrags- og debataften med læge og hjerneforsker Kjeld Fredens

ons. 30. september kl. 19:30

Pris kr. 180,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Neuropædagogik 

Neuropædagogik er en tværfaglig tilgang, der kombinerer viden om hjernens funktioner (neuropsykologi) med pædagogik for at støtte mennesker med kognitive eller neurologiske funktionsnedsættelser. Det er ikke én metode, men en forståelsesramme, der gennem analyse af hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller demens skræddersyr pædagogiske indsatser for at øge borgerens livskvalitet, selvstændighed og læring.  

Viden om hjernen er vigtig, men vi tænker ikke bare med hovedet, det er mennesket der tænker, og her drejer det sig om et dynamisk samspil mellem gener, kroppen, hjernen og individets omverden. Netop dette helhedssyn er centralt i den nyeste neuropædagogik, som Kjeld Fredens har beskrevet i bogen “Mennesket i Hjernen”, og som I kan høre mere om denne aften. 

 Kjeld Fredens har viet sit liv til at forstå samspillet mellem hjerne, krop og læring. Han udfordrer den klassiske opfattelse af tænkning som en isoleret proces i hjernen – for ifølge Kjeld er kroppen brobyggeren mellem hjernen og omverdenen. Hans foredrag gør det tydeligt, hvordan fysisk aktivitet, bevægelse og sanser spiller en central rolle i vores evne til at lære, skabe og tænke nyt. 

Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard

man. 05. oktober kl. 10:00 - 12:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus

Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig 

Kom til en formiddag med musik og sang for og med din baby.  

Anna Vestergaard er sangpædagog og har udgivet undervisningsmateriale om børn, musik og sanser. Hun vil lave et program med fokus på sanserne.  

Vi begynder med en lille times program på gulvet ved flyglet, hvor du får lejlighed til at lege og synge med din baby. 

Derefter sætter vi os over til bordet, hvor der er kaffe, te, boller og frugt. Her bliver der tid til at snakke hyggeligt sammen. 

Medbring et tæppe som din baby kan ligge på. 

Babettes Gæstebud

man. 05. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 100,-
Arr.:Folkekirkens Hus

En koncertfortælling skabt af Stine Michel frit efter Karen Blixen. 

Babette beretter sin historie i et både lyrisk og dramatisk musikalsk univers. En flygtnings rejse fra krigen, til det fremmede. En kvinde der mister alt, men alligevel, som dén kunstner hun i virkeligheden er, ender med at omforme smerte, sorg og lidenskab til et guddommeligt måltid. “Babettes Gæstebud” er en smuk og medrivende fortælling om tro, håb, kunst, identitet og kærlighed.  

Koncerten består af historiefortælling, nykomponeret musik inspireret af fransk folklore, sange spillet på potter og pander samt nordiske melodier og lydlandskaber.  

Stine Michel vinder af Carl-prisen spiller blandt andet Babette i rollen som heks, gudinde, revolutionær og kokkepige.  

Musikere:  

Henrik Goldschmidt: fløjte, klarinet, obo, perkussion og kor 

Henrik Kunz: guitar, bas og kor  

Nicholas Kingo: harmonika, klaver, sav og kor 

Jesper Uno Kofoed: trommer, perkussion og kor 

Stine Michel: vokal, guitar, fortælling, komposition og tekster  

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 06. oktober kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskole forstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Så syng da Nordjylland – med Tolbøll-Granum Duo

tirs. 06. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

En aften med fællessang, violin, guitar og loop-station. 

 Kom og syng med, når Tolbøll-Granum Duo præsenterer nogle af deres yndlings-sange og -melodier fra højskolesangbogen. Glæd jer til en dejlig varieret aften, hvor fællessangen suppleres med små koncert-indslag, der spænder fra klassiske highlights, iørefaldende filmtemaer over svensk folkemusik til danske sange krydret med Martins jazzede improvisationer. Martin og Else Marie vil binde fællessang og musik sammen med små underholdende fortællinger og anekdoter undervejs. 

Martin Granum og Else Marie Tolbøll kommer fra hver deres musikalske baggrund. Else Marie Tolbøll er ansat som violinist i Aalborg Symfoniorkester. Martin Granum er jazz-guitarist, fast guitarist i Nordkraft Bigband og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. 

Brian fra Amager – erindringer fra en karriere i overhalingsbanen

tors. 08. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 100,- / Gratis for studerende, men nødvendigt at bestille billet
Arr.:Studenterpræsterne og Folkekirkens Hus

Foredrag med Brian Holm  

Brian Holm er en markant skikkelse i dansk cykelsport, kendt for sin åbenhjertige facon, sin tørre humor og sin evne til at sætte ord på både sejre og modgang. Han voksede op på Amager og begyndte sin karriere som professionel cykelrytter i 1980’erne, hvor han hurtigt markerede sig som en stærk og taktisk klog rytter. Med 14 sejre i bagagen og deltagelse i nogle af sportens største øjeblikke, herunder Bjarne Riis’ Tour de France-triumf i 1996, fik Holm en fremtrædende plads i cykelsportens historie. 

Efter sin aktive karriere fortsatte han i sporten som sportsdirektør, blandt andet for landsholdet og senere for det internationale storhold HighRoad-Columbia. Rollen gav ham mulighed for at præge en ny generation af ryttere og dele ud af den erfaring, han selv havde samlet gennem mange år på landevejene. 

Brian Holm er også kendt for sin åbenhed omkring livets bagsider. I bogen Den sidste kilometer beskrev han sin kamp mod tarmkræft – en periode, der blev et vendepunkt i hans liv og satte fokus på familien efter årtier med sporten i centrum. Hans personlige fortællinger rummer både det barske og det livsbekræftende, og netop ærligheden er blevet et særkende i hans virke. 

Foredrag / workshop for pårørende til mennesker med kræft ved John Mortensen

man. 19. oktober kl. 18:30

Pris kr. 100,- inkl. en forfriskning
Arr.:Kræftens Bekæmpelse og Folkekirkens Hus

John Mortensen er fysioterapeut, åndedrætsterapeut og sundhedscoach, med mange års erfaring inden for sundhed, mental trivsel og stressregulering. Han driver i dag firmaet Find Ro Nu 

De emner der berøres af John Mortensen er:  

Livet som pårørende – når kræft bliver en del af hverdagen 

Livet som pårørende – ansvar, bekymringer og det usagte 

Hvordan passer du på dig selv som pårørende 

Meditation og vejrtrækning som støttende redskaber 

Du kan forvente et trygt, roligt og nærværende foredrag / workshop med god tid til refleksion og samtale, der formidles med faglighed, empati og en let humor, og der er ingen krav om at dele mere, end du har lyst til. 

Foredraget er for dig, der er pårørende til et menneske med kræft, og som ønsker mere forståelse, ro og balance i en svær og ofte krævende livssituation 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 20. oktober kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskole forstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Klavermusik Classic – foredragsrække med pianist Karolina Boguś

tirs. 20. oktober kl. 19:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

En foredragsrække med pianisten Karolina Boguś  

Med udgangspunkt i klavermusikken, bliver publikum guidet igennem udvalg af værker af de største komponister. 

Romantik – store følelser, personligt udtryk og harmonisk kompleksitet (ca. 1810- ca. 1910) 

Romantik i musikken vokser ud af idéhistorisk bevægelse som protest mod fornuften og rationalismen. I modsætning til klassik, indebærer romantik det uhæmmede og subjektive udtryk, på bekostning af balance og klarhed. Dur/mol tonaliteten udvides, den arkitektoniske klarhed opløses og det improvisatoriske, fortællende element kommer i spil. Nationalfølelse, folkesagn og mystik kommer i fokus, samtidig med at kunstnerens får idolstatus. Det er i denne periode, at klaveret finder sin endelige udformning og bliver udbredt blandt den brede befolkning. Flere af tidens komponister vælger instrumentet som sit udtryksmiddel og klaverlitteraturen vokser enormt. Denne aften kommer publikum til at opleve mesterværker af de største komponister: Schubert, Schumann, Mendelssohn, Brahms, Chopin og Grieg. 

Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan, Polen.  Videre studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006. 

Tolkien og hans verden – episke rødder. Foredrag ved Jakob Levinsen

ons. 21. oktober kl. 17:00 - 18:45

Pris kr. 100,-
Arr.:Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus

Blot to romaner med næsten 20 års mellemrum skulle der til for at gøre en midaldrende professor i oldengelsk til en af alle tiders mest elskede, solgte og forkætrede forfattere. Men hvor fik John Ronald Reuel Tolkien (1892-1973) inspiration til Hobbitten og Ringenes Herre fra, og hvad har gjort netop hans univers så indflydelsesrigt overalt fra litteratur over rollespil til film og tv-serier? Kom på rundtur i fænomenet Tolkien med en af Danmarks førende Tolkien-kendere. 

Jakob Levinsen (f. 1960) er forfatter, oversætter og kritiker. Han har bl.a. oversat Tolkiens Sagnet om Sigurd og Gudrun og Arthurs Fald, nyoversat Hobbitten, kompletteret den danske oversættelse af Ringenes Herre og senest selv udgivet Tolkien og hans verden.  

Samtalekoncert med Andreas Bo

tors. 22. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Vi lover musik, samtaler, jokes og nærvær. Du kommer helt tæt på mennesket bag maskerne, nårstandupkomikeren Andreas Bo åbner døren ind til sit liv på og bag scenen ved denne eksklusive og intime samtalekoncert. Han vil sammen med den anerkendte guitarist Dennis Flacheberg, dele historier, tanker og musik, der kommer lige fra hjertet. Andreas Bo som netop har været aktuel med comedy-showet “HÅR(D)” er blandt landets største navne indenfor comedy og revy. 

Musik er også en stor del af Andreas Bo’s liv, og han har altid skrevet sange bl.a. til sine stand-upshows. Da han fyldte 50, udgav han pladen “Skillevej”. 

Samtalekoncerten bliver ikke et klassisk Andreas Bo-show fyldt med parodier og hurtige punchlines–i stedet får du en ærlig og rørende oplevelse med en kunstner, der har noget på hjerte. Musikken er i centrum–i akustiske, nøgne smukke rammer–og du vil opleve både Andreas’ egne sange samt nogle af hans personlige yndlingsnumre, ledsaget af historierne bag. 

Andreas Bo–kendt fra bl.a. ”Live fra Bremen”, “Rundt på gulvet” samt Cirkusrevyen og har turneret med comedy-shows.  

Dennis Flacheberg–guitarist, sanger og en af landets mest erfarne sidemen. Han har bl.a. spillet med L.I.G.A, Hjalmer, Back to Back og Lis Sørensen.  

 

DR’s Bigband og Mathias Heise på mundharpe

lør. 24. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 225,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Mathias Heise – A Love Supreme Revisited 

”Mirakuløs”, ”fantastisk” og ”næsten for god til at være sand.” Politiken har flere gang overøst den 32-årige mundharpestjerne Mathias Heise med ros og hjerter, når han har optrådt med DR Big Band i DR Koncerthuset.  

Kemien mellem 32-årige Heise og DR Big Band har været stærk fra starten. Som barn og ung fik Heise undervisning af bandets musikere, og som voksen har han både som solist og arrangør været i nærkontakt med bandet; senest med en overbevisende fælles hyldest til jazzlegenden John Coltrane i 2025.   

Denne aften fejrer vi udgivelsen af et nyt album, hvor Heise og DR Big Band sammen fortolker Coltranes legendariske A Love Supreme fra 1965, og samtidig fejrer vi, at Coltrane ville være fyldt 100 år i år.  

Glæd dig til en eksklusiv release-koncert fuld af vellyd, dybe jazzrødder og nye ’takes’ på Coltranes enestående musikalske verden – med sprøde mundharpe-toner og flot bigband-orkestrering af Mathias Heise selv.

Udfordrende samtaler – Mød Generation Z

man. 26. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Udfordrende samtaler er overskriften på et nyt koncept, hvor samfundsforsker Johannes Andersen tager aktuelle temaer under behandling.  

Denne gang skal det handle om Generation Z 

Over halvdelen af unge i Generation Z er på nettet og sociale medier hele tiden. Altså, som i hele tiden. De har mindre og mindre tillid til folk de ikke kender. Især på internettet. Og de har flere og flere mentale udfordringer. Hvad er det, de søger? Og er Generation Y ved at følge den samme vej? Og baner de bare vejen for resten af os?     

Her tages Generation Z under behandling, og der er inviteret repræsentanter for generationen, så de kan forsvare sig. 

Johannes Andersen er kendt for sin på en gang skarpe og humoristiske tone i samfundsdebatten. 

Mich Vraa “Ithaka”

tirs. 27. oktober kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Folkekirkens Hus

En samtale om kærlighed, skyld og gåden, der strækker sig over årtusinder. 

I denne samtale åbner Mich Vraa døren til sit nyeste romanunivers Ithaka – en bevægende fortælling om forfatteren Alex Harper, der rejser til den græske ø Ithaka i jagten på sin forsvundne far.  

Mich Vraa fortæller om romanens tilblivelse, om temaer som svigt, længsel, sorg og skæbne – og om den særlige græske kulisse, hvor både fortidens myter og nutidens virkelighed smelter sammen. Vi kommer tæt på både hovedpersonen og forfatteren selv, når samtalen folder sig ud om, hvordan man lever med tab, hvordan man skriver sig frem til en forløsning – og hvordan gamle gåder stadig kaster deres skygger ind i vores tid. 

Mich Vraa er en erfaren forfatter og foredragsholder, der formår at fange sit publikum med stærke historier og dyb research. Som tidligere journalist og mangeårig oversætter har han opbygget en skarp sans for både sproget og de detaljer, der giver en fortælling liv. Han står bag anmelderroste værker som Haabet og andre historiske romaner, hvor han kombinerer fakta, skæbner og dramatik til medrivende litteratur. I sine foredrag inviterer han publikum ind i sit kreative maskinrum og deler tanker, inspirationskilder og metoder bag et enestående forfatterskab. 

Hust og Kaspersen

ons. 28. oktober kl. 19:30

Pris kr. 125,-
Arr.:Jazzselskabet og Folkekirkens Hus

For mere end 20 år siden tog trommeslager Thomas Hust initiativ til et samarbejde med den danske jazzlegende Jan Kaspersen.  

Det blev starten på en række markante og succesfulde koncerter med profiler som bassisten Hugo Rasmussen og skiftende saxofonsolister i front – herunder Jakob Mygind, Ulrik Spang-Hanssen og Michael Bladt. Koncerter, der satte tydelige aftryk og skabte stærke, inspirerende oplevelser for både publikum og det rytmiske musikmiljø. 

Nu genoplives samarbejdet i en ny og stærk konstellation. Hust – Kaspersen Kvartet samler fireforskellige musikere med et fælles udgangspunkt i swing, musikalitet og levende sammenspil. 

Repertoiret spænder fra udvalgte værker af Thelonious Monk og Duke Ellington til klassikere fra denamerikanske Great American Songbook – suppleret med originale kompositioner af Jan Kaspersen.  

Musikken leveres med overskud, erfaring og nærvær og henvender sig direkte til publikum. Hust – Kaspersen Kvartet tilbyder en koncertoplevelse med dybde, tradition og spilleglæde – for et publikum der værdsætter kvalitet og autenticitet. 

Line-up: 

Kristian Kaaberbøl – saxofon 

Jesper Bang Pedersen – bas 

Thomas Hust – trommer 

Jan Kaspersen – klaver  

Denne koncert er arrangeret i samarbejde med Jazzselskabet Aalborg og støttet af Aalborg Kommune og Statens Kunstfond. 

Krig og fred – et kompaktseminar

tors. 29. oktober kl. 17:00 - 21:00

Pris kr. 300,- / Studerende 100,- inkl. et let aftensmåltid
Arr.:Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus

Mød Thomas Ubbesen, Anne Haubek og Isabel Bramsen 

Program: 

Kl. 17: Anne Haubek og Thomas Ubbesen ”Krigen ved Europas ende”  

Krigen mod Ukraine har raset og hærget i over fire år. De tidligere mangeårige og prisbelønnede DR-journalister, Anne Haubek og Thomas Ubbesen, som står bag flere bøger og utallige artikler om Ukraine, Østeuropa og Rusland, har siden krigens begyndelse rejst Ukraine tyndt og med egne øjne fulgt menige ukrainere i deres daglige overlevelseskamp. Aktuel med en ny bog om krigen i Ukraine. 

 Kl. 18.30: Aftensmad som er inkluderet i prisen 

 Kl. 19: Isabel Bramsen ”Fredens logik” 

 Isabel Bramsen er lektor i Freds- og Konfliktstudier ved Lunds Universitet og forfatter til over 40 publikationer, herunder senest Fredens Logik. Hun forsker i fredsforhandlinger, diplomati og ikkevoldelige oprør og har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder Hartmann Prisen og Hesbjerg Fredspris. Bogaktuel med ”Fredens logik.” 

Kl. 20:30: Fælles afslutning med mulighed for replik 

Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard

man. 02. november kl. 10:00 - 12:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Kom til en formiddag med musik og sang for og med din baby.

Anna Vestergaard er sangpædagog og har udgivet undervisningsmateriale
om børn, musik og sanser. Hun vil lave et program med fokus på sanserne.

Vi begynder med en lille times program på gulvet ved flyglet,
hvor du får lejlighed til at lege og synge med din baby.

Derefter sætter vi os over til bordet, hvor der er kaffe, te, boller og frugt.
Her bliver der tid til at snakke hyggeligt sammen.

Medbring et tæppe som din baby kan ligge på.

Digte om livet – salmebogen i nyt lys

man. 02. november kl. 17:00 - 18:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus og Vestervig Kirkemusikskole

Fyraftenscafe i Orangeriet hvor vi søger at kaste nyt lys over gammelkendte salmetekster.

Det sker når salmerne bliver genstand for en fortolkning. Vi skal også synge dem sammen. Det er studerende fra Kirkemusikskolens afdeling i Aalborg, der står for programmet. Orangeriet er vores smukke intimscene på 3. sal med udsigt til himlen. 

Kom med til en hyggelig time, hvor der er plads til fordybelse.
Gratis entre, men man skal bestille en plads.
Drikkevarer kan købes.
 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 03. november kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskoleforstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Thomas Meilstrup: Sange fra min dagbog

tirs. 03. november kl. 19:30

Pris kr. 225,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Thomas er allerede godt i gang med en international karriere med kontrakt hos Warner Music og anerkendelse som “Årets newcomer” i Tyskland. Han har varmet op for bl.a. Gavin DeGraw og spillet på både dansk og udenlandsk radio. Han bliver sammenlignet med Elton John. 

Det bliver en aften med musik, nærvær og sjælelige klange når den unge og anmelderroste danske singer/songwriter Thomas Meilstrup, besøger Folkekirkens Hus med sit stemningsfulde og inderlige koncertformat “Sange fra min dagbog”. 

En stemme og en fortælling, der rører publikum
Thomas Meilstrup har en stemme og en tilstedeværelse, der går direkte i hjertet. Hans musik kombinerer fængende melodier og dybt personlige tekster med en akustisk magi. Med udgangspunkt i sange skrevet ved hans gamle klaver fra barndomshjemmet i Nordsjælland, åbner Thomas døren til sit indre liv – og inviterer publikum med ind. 

Thomas’ sange kredser om livets store og små følelser, tro, håb og kærlighed. Eftertænksomhed og nærvær er i højsædet. 

Tolkien og hans verden – episke rødder. Foredrag ved Sophus Helle

ons. 04. november kl. 17:00 - 18:45

Pris kr. 100,-
Arr.:Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus

Beowulf og vores rejse gennem tiden 

Foredrag ved: Sophus Helle, ph.d. litteraturvidenskab, forfatter og oversætter 

Beowulf er et af verdenslitteraturens helt store mesterværker – og så foregår den lige uden for Roskilde. Det er en storslået fortælling om sejr og sorg, venskab og vildskab, mosemonstre og dragedrab, folkemord og festmiddage. Kulturhistoriker, oversætter og ph.d. i litteraturvidenskab Sophus Helle, der har gendigtet Beowulf til dansk, fortæller i løbet af denne dag om digtets historie og dets moderne relevans.   

Sophus Helle vil først udlægge Beowulf’s kringlede rejse gennem tiden – fra en række dramatiske vulkanudbrud i det femte århundrede og op til den moderne fantasygenre. I anden del af oplægget fortæller han om digtets opbygning og dets skjulte budskaber, og kommer med en række bud på, hvad vi kan bruge Beowulf til i dag. Sophus Helle runder dagen af med en oplæsning fra sin gendigtning. 

ALBERTE WINDING DUO

tors. 05. november kl. 19:30 - 21:00

Pris kr. 250,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk 

Alberte Winding står bag fænomenale popsange, der vokser sig større og større, som årene går. Sammen med sin mand, guitaristen Andreas Fuglebæk, tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i sit store repertoire. Det strækker sig fra nogle af hendes store hits som Lyse Nætter, Tænderpå et kys, Min klub først og Kys din kæreste frem til sange fra deres seneste udgivelse, Nye Stjerner fra 2023.  

Hendes unikke udtryk som sanger og sangskriver har til alle tider været præget af nærvær og menneskelighed, og hun er produktiv som få. Mere end 20 albums har haft Alberte Winding som afgørende drivkraft. Aftenens koncert vil være bundet sammen af fortællinger fra et langt liv i musikken. Men også af mere personlige oplevelser – om børn, der flytter, søgen efter mening med livet og om kærlighed, der kommer tilbage. Alberte Winding fortæller om det at spille live: ”Det er mit indtryk, at vi i et rum med mange mennesker og musik, får løst en del knuder, og at det lykkes fordi begge dele gør os lette om hjertet” 

Bibelen Leth fortalt

man. 09. november kl. 14:00 - 16:00

Pris kr. 200,- / medlemmer af Kulturklubben 150,-
Arr.:Kulturklubben FOKUS og Folkekirkens Hus

Kristian Leth om Verdens vigtigste bog 

Kender du verdens vigtigste bog? 

Er du troende eller ateist? 

Vil du gerne blive klogere på vores forståelse af os selv i verden? 

Kristian Leth udfordrer os alle uanset overbevisning og fortæller, hvorfor Bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer, hvordan den påvirker os alle i vores dagligdag og omgivelser. 

Foredraget udspringer af hans respektfulde og udogmatiske radioprogram og podcast ”Bibelen Leth Fortalt”. I foredraget bliver vi udfordret til at revurdere vores forståelse af den cirka 2000 år gamle samling af tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i. 

Klavermusik Classic – foredragsrække med pianist Karolina Boguś

man. 09. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

En foredragsrække med pianisten Karolina Boguś 

Impressionismeog andre strømninger i det 20. århundrede – klangeksperimenter og opgør med regler, som udtryk for det moderne menneskes følelser  

I slutning af det 19. årh. udfordres de kendte musikalske former og udtryksmidler og dur/mol tonaliteten springes. I impressionismen er det klangen, der er den bærende faktor, som afspejler stemningsindtryk, ligesom farver og lys i billedkunsten. Vi kommer bl.a til at høre Clair de lune, uddrag af præludier af Debussy og Miroirs af Ravel, som er rene musikalske tonemalerier.  

Musikken i det 20. årh. udvikler sig i mange forskellige retninger, hvor der eksperimenteres med klang, form og rytme. Vi dykker ned i atonal musik af Schönberg og Berg, rytmisk vitalitet i musik af Stravinsky og Prokofiev og eksperimenterende harmonier i sene stykker af Carl Nielsen samt jazzens indflydelse på musikken i det hele taget.  

Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan, Polen.  Videre studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006. 

Meningen med det hele

ons. 11. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 225,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Svend Brinkmann har i mange år beskæftiget sig med et af de store spørgsmål: Hvad gør mennesker til mennesker – og hvad giver vores liv mening?  

På denne foredrags- og debataften tager han publikum med på en tankevækkende rejse ind i menneskets forsøg på at leve det gode og meningsfulde liv. I hverdagen stræber vi efter lykke, anerkendelse og succes – vi går på kur, gør karriere og prøver at finde balancen. Men hvad er meningen egentlig med det hele?  

Og hvad sker der, når mennesker mister følelsen af mening? 

Med afsæt i både forskning og personlige refleksioner deler Brinkmann sine vigtigste pointer om menneskets søgen efter mening. Skal vi finde den i familien, i arbejdet, i troen – eller ved at vende blikket indad? 

Glæd dig til en engagerende aften, der giver nye perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske – og måske også på spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet er her. 

Buttenschøn og Rasmussen – Vinklubben

tors. 12. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Folkekirkens Hus

En ny duo med to af landets populære stemmer har set dagens lys. De rutinerede musikere Thomas Buttenschøn og Jonas Rasmussen har slået sig sammen under navnet “Vinklubben”  

Publikum kan se frem til at opleve det musikalske makkerpars fælles numre, men også en række velkendte hits fra de to kunstneres respektive bagkataloger. Det hele bliver serveret med en god blanding af humor og eftertænksomhed. 

Rasmussen gjorde sig for alvor bemærket med sangen “Higher Ground”, som sikrede ham sejren i Dansk Melodi Grand Prix. Med sit Vikinge-look og sin stærke stemme blev han et kendt navn både nationalt og internationalt, og den danske vindersang opnåede guldstatus for sin store popularitet.

Buttenschøn brød igennem lydmuren med “Fantastiske Mandag” tilbage i 2006 og har siden udgivet en stribe albums, herunder det platin-sælgende “Billeder Af Min Baggård”.
Når de to unikke stemmer forenes, tager “Vinklubben” publikum med på en rejse ind i tilværelsen, som den ser ud i begyndelsen af fyrrerne. Gennem humoristiske fortællinger og skarpe tekster vil Buttenschøn og Rasmussen dele deres erfaringer med alt, hvad livet indebærer af kærlighed, karriere, familie og op- og nedture. Det bliver en aften om en fælles, musikalsk rejse, der går lige i hjertet. 

Kim Leine læser – De søvnløse

søn. 15. november kl. 12:00 - 18:00

Pris kr. 150,-
Arr.:Foreningen Norden, Ordkraft og Folkekirkens Hus

Vi tilbringer søndag eftermiddag sammen i godt selskab, mens Kim Leine læser hele sin roman ”De søvnløse” for os. Undervejs får vi besøg af Arctic Street Lab, der serverer grønlandske specialiteter for os. 

I pauserne har vi kaffe og the på kanden med lidt sødt/frugt.  

Om romanen:
År 2025, Tasiilaq i Østgrønland. Det er sommer, og solen går aldrig ned. Det præger indbyggerne, der søvnløst famler rundt i lyset og lever, drømmer og dør, mens krigen raser nede i Europa. 

De søvnløse er en stafetroman, hvor synsvinklen snor sig fra person til person, og hvor centrum er byens sygehus. 

Arrangementet er en del af Nordisk Litteraturuge, og er blevet til i et samarbejde mellem Foreningen Norden, Ordkraft og Folkekirkens Hus 

150 år med Thit – fortællingen om en markant kvinde

man. 16. november kl. 14:00 - 16:00

Pris kr. 75,- inkl. kaffe og kage
Arr.:Johannes V. og Thit Jensen Museet, Kredsen og Folkekirkens Hus

Skuespiller Susanne Sangill og museumsleder Peter Hørup markerer 150 året for Thit Jensens fødsel. Få historien om dyrlægedatteren fra Farsø der blev en af sin tids mest markante stemmer som forfatter, debattør og kvindesagsforkæmper. 

Thit Jensens arbejdsomme, sammensatte og fantastiske liv opridses og ledsages af markante udsagn fra hendes dagbøger, forfatterskab og indspark i den offentlige debat. Vi møder naturligvis også glimt af storebroderen: Johannes V. Jensen. 

Michael Strunge i musik og lyrik – Klosterkirken

man. 16. november kl. 19:30

Pris kr. Gratis - Man møder bare op
Arr.:Folkekirkens Hus

Den 9. marts i år var det 40 år siden digteren Michael Strunge døde.

Han er om nogen synonym med hele 1980’er lyrikken og NÅ-generationen, der gjorde op med 70’ernes politiske og samfundskritiske skriverier. Storbyen og natten var vigtige temaer. De unge vendte blikket indad og var æstetisk orienterede. Den britiske musiker David Bowie var deres ikon, og Strunge beskrev sig som “totalt og grænsepsykotisk opslugt af Bowie”. 

Det var kritikeren og redaktøren på “Hvedekorn” Poul Borum, der gav de sortklædte digtere deres litterære dannelse, når han holdt hof og lærte dem alt om den gode lyrik. Her skal blot nævnes: Charles Baudelaire, Ole Sarvig, Frank Jæger, Ole Wivel, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Hans Jørgen Nielsen og Peter Laugesen, som også Michael Strunge står på skuldrene af. 

Medvirkende: Morten Porsborg (sanger), Signe Buch Ladehoff (organist) og Henriette Pedersen (sognepræst).

Arrangementet afholdes i Klosterkirken

 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 17. november kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskoleforstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Allan Olsen – Jeg tog en anden vej

tirs. 17. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 125,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Åbenhjertigt foredrag af den kendte skuespiller  

Allan Olsen er en passioneret foredragsholder, skuespiller og forfatter, der med charme, ærlighed og humor fortæller sin stærke livshistorie. Hans foredrag tager udgangspunkt i livet som både aktiv og ædru alkoholiker, og bygger blandt andet på hans bøger “Jeg tog en anden vej” og “Midt i livet”. Allan formår at engagere sit publikum med både smil og stof til eftertanke – og efterlader sjældent nogen uberørt. Hans fortælling om at tage ansvar og skabe nye vaner er både motiverende og vedkommende for et bredt publikum. 

Allan har siden 1993 været ædru alkoholiker, og det er netop denne erfaring, han bruger som fundament i sine oplæg. Publikum får et indblik i, hvordan han langsomt mistede fodfæstet – og hvordan han tog styringen tilbage. Allan taler om livet og livskvalitet, om at sætte sig nye mål, og hvad der gør hverdagen så fantastisk som ædru. Med en levende fortællestil og evnen til at formidle komplekse følelser med både alvor og lune, formår han at skabe et trygt og reflekterende rum. 

Allan er ikke bange for at fortælle sin historie uden slør – hverken på skrift eller i tale. 

Tolkien og hans verden – episke rødder. Foredrag af Casper Clemmensen

ons. 18. november kl. 17:00 - 18:45

Pris kr. 100,-
Arr.:Folkeuniversitetet og Folkekirkens Hus

Tolkien og det mytiske Jylland 

Foredrag af Casper Clemmensen, historiker og forfatter 

Under Første Verdenskrig i skyttegravene omkring Somme tænkte Tolkien, at krigen skyldtes, at vi ikke ved, hvem vi er. Krigen bundede i en kollektiv ubevidsthed om vores identitet. 

Til dette foredrag dokumenterer historikeren Casper Clemmensen Tolkiens forhold til særlig Jyllands ældste historie. I det nuværende Østjylland finder Tolkien en tabt saga, nærmest en glemt fødselsberetning om Danmark. Den glemte saga fortæller om Jyllands fald under Danernes erobring i jernalderen og beretter om jydernes vandringer, grundlæggelsen af det angelsaksiske England og faktisk om den vestlige civilisations fødsel, 350 år før vikingetidens begyndelse! 

Tolkien arbejdede ud fra den teori, at Jylland var et rige, der lå i krig med Danerne, der angreb Jylland fra Sjælland og Lejre. Dette medførte ultimativt den Jyske udvandring i år 450 e.kr., hvor den jyske folkestamme grundlagde et nyt Jylland i den engelske provins Kent. 

 

Amy Winehouse Tribute

tors. 19. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 125,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Med den karismatiske sanger Samara Bahrami i front, hyldes den legendariske sanger og sangskriver Amy Winehouse.  

Amy Winehouse er kendt for sin egen helt særlige sound med en blanding af jazz og soul, som den lød blandt de afroamerikanske girl groups som f.eks. The Ronettes og The Supremes i 1960’ernes USA. Ofte krydret med breakbeats fra den tidlige hip-hop. 

Bandet består af Kristoffer Lysgaard på trommer, Sebastian Krogh på bas, Mikkel Uttrup på guitar og Eline Engholm på kor og sammen genopliver de nogle af de fantastiske sange, som sanger og sangskriver Amy Winehouse skabte før sin alt for tidlige død i 2011.  

Koncerten består af sange fra de to album “Frank” og gennembruddet “Back To Black” samt udvalgte sange fra Lioness: Hidden Treasures, som udkom efter hendes død. Undervejs supplerer Samara med fortællinger om Winehouses fantastiske og tragiske liv og skæbne. 

Så syng da Nordjylland med RØST Kvintet

man. 23. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 50,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Denne aften er det Røst Kvintet som er værter for “Så syng da Nordjylland”.
Vokalgruppen vil præsentere et udvalg af sange fra Højskolesangbogen

Gruppen vil både opføre egne arrangementer og lede fællessangen. 

Røst Kvintet
Røst opstod som kvartet i efteråret 2023, og fik sin debut som kvintet i oktober 2025. Gruppen syngerfolkemusik på tværs af tid og kulturer med særligt fokus på den nordiske tradition. Repertoiret spænderfra gamle folkeviser med tidløse fortællinger, til nyere sange og salmer af bl.a. Janne Mark og Marianne Søgaard i originale a cappella fortolkninger. 

Røst Kvintet består af:
Esther Hiemstra Christoffersen
Daphne Sander
Sofie Frandsen Eller
Majken Sand Nielsen
Rikke Sandberg Larsen 

Udfordrende samtaler – Moderne eliter

ons. 25. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Udfordrende samtaler er overskriften på et nyt koncept hvor samfundsforsker Johannes Andersen tager aktuelle temaer under behandling. Denne gang skal det handle om moderne eliter. 

Moderne eliter  

En af tidens vigtigste ressourcer er viden. Og adgang til muligheder for at formidle denne viden. Hvis man kan håndtere begge dele, kan man konstant præge samfundet med ’vigtige’ dagsordener og udfordringer. Er det nu kun en mindre gruppe, der har disse privilegier, har man at gøre med en elite. Og eliter lider ofte af, at de ikke selv kan se, at de er en elite.  

Her ses der nærmere på moderne eliter, og der er inviteret en repræsentant, for at forsvare eller forklare sig. Johannes Andersen er kendt for sin på en gang skarpe og humoristiske tone i samfundsdebatten. 

Pia Raug – En regnvejrsdag i november

tors. 26. november kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 150,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Sangen: ”En regnvejrsdag i november” – af de fleste kendt som – ”Jeg vil male dagen blå”, er en af Pia Raugs mest ikoniske sange, som vi har inviteret hende til at synge denne dag i november. Vi lover, at der bliver megen varme og charme når en af Danmarks mest folkekære sangere gæster Folkekirkens Hus. Det gør hun med Søren Thuesen ved flyglet.  

Der har været mange regnvejrsdage i november siden 1978, hvor LP’en ”Hej lille drøm” blev udgivet. ”Regnvejrsdag i november” fandt først i 2019 en plads mellem årstidssangene i Højskolesangbogen.  

Den er dog blevet sunget og brugt gennem flere generationer og har vokset sig ind i folket.  

Pia Raug siger selv: Da jeg var ung, kom jeg i hænderne på ældre, garvede musikere, og nu hvor jeg er gammel nok, bliver jeg gang på gang inviteret ind i de unges musikverdener. 

Mange af dem har opdaget, at Pia Raugs sange stadig kan bruges til at spejle nogle af de store, eksistentielle spørgsmål, som også nutidens drømmere må tumle med.  

Koncerten i Folkekirkens Hus vil således blive en rejse gennem et halvt århundrede, spejlet i et udpluk af Pia Raugs sange. Sange som vil få os til at huske eller måske drømme.  

 

Koncertmenu

2 retter for 225 kr. – spisebillet købes på forhånd, og bestilles som tilvalg når du køber billetter via vores billetsalg.

I efteråret har vi indgået et samarbejde med det legendariske traktørsted Skivum Krat. Det er en familiedrevet restaurant kendt for sin hjemmelavede mad.

Forud for tre koncerter tilbyder vi en dejlig menu i vores cafe.

Spisning begynder kl. 17:30 og er tilrettelagt efter, at man er færdig til koncerten.

Drikkevarer tilkøbes.

26/11 hvor Pia Raug spiller står menuen på:

Grydestegt kalvesteg med persillefyld
Dertil gulerødder, glacerede perleløg, ærter med bacon, tyttebær, kartofler og skysauce.
Til dessert hjemmelavet is med fyld af marcipan, chokolade og nødder, som serveres med lun jordbærsauce og frugtpynt.  

 

JULEMARKED 2026 – LIONS

lør. 28. november kl. 10:00 - 17:00

Pris kr. Gratis
Arr.:LIONS og Folkekirkens Hus

Nu står julen for døren! Velkommen til Lions julemarked – med julehygge og julegodter 

Dato: Lørdag den 28. november kl. 10.00 – 17.00 og Søndag den 29. november kl. 11.00 – 16.00 

Lions inviterer til indendørs julemarked i Folkekirkens Hus. Alle er velkomne til at
besøge markedet, som afholdes lørdag den 28. november og søndag den 29. november. 

Igen i år vil Aalborgsalen i Folkekirkens Hus være pyntet op, dufte af jul og summe af hyggelig aktivitet. På julemarkedet vil der blandt andet være salg af juledekorationer, julesennep og julebagværk. Der vil også være tombola med flotte præmier, en hyggelig cafe med kaffe, gløgg og nybagte vafler, samt en hyggelig julebod med forskellige juleting. Herudover vil der være en bod med aktivitet for de mindste. 

Lions er en velgørende organisation baseret på ulønnet arbejde af frivillige. Hele 

overskuddet fra julemarkedet går derfor ubeskåret til velgørende formål, både lokalt i Aalborg, nationalt og internationalt.  

Lions glæder sig til at byde jer velkommen til indendørs julemarked i Aalborgsalen. 

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 01. december kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskoleforstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

The Muleskinners 

ons. 02. december kl. 19:30

Pris kr. 125,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Det er ikke hver dag, man finder den ægte autentiske lyd af de amerikanske sydstater midt i Nordjylland.
Men det er præcis, hvad trioen The Muleskinners leverer. Med en kombination af teknisk overskud og dyb kærlighed til genren, markerer orkestret sig som en af de absolutte sværvægtere inden for American Folk og Bluegrass herhjemme.
 

The Muleskinners består af tre professionelle musikere, der hver især medbringer stor erfaring fra både teater- og musikverdenen: 

Henning Jensen: Guitar, banjo, og vokal. 

Malthe Nielsen:  Vokal, guitar, violin og mundharpe. 

Olav Gudnason:  Kontrabas og vokal. 

Når The Muleskinners indtager scenen, er det med et repertoire, der spænder fra de klassiske Bluegrass-numre til folk-ballader og energiske instrumentalstykker. Orkestret er kendt for deres tætte vokale harmonier og evnen til at skabe en atmosfære, der sender publikum direkte til en veranda i Appalachierne eller en støvet landevej i Kentucky. 

”Vi spiller musikken med den respekt, genren fortjener, men også med den spilleglæde, der opstår, når man virkelig kender sit håndværk” – lyder det fra bandet. 


Koncertmenu

2 retter for 225 kr. – spisebillet købes på forhånd, og bestilles som tilvalg når du køber billetter via vores billetsalg.

I efteråret har vi indgået et samarbejde med det legendariske traktørsted Skivum Krat. Det er en familiedrevet restaurant kendt for sin hjemmelavede mad.

Forud for tre koncerter tilbyder vi en dejlig menu i vores cafe.

Spisning begynder kl. 17:30 og er tilrettelagt efter, at man er færdig til koncerten.

Drikkevarer tilkøbes.

2/12 hvor The Muleskinners spiller står menuen på:

Indbagt svinemørbrad med baconsvøb (Gris i gris i gris)
Med fyldt tomat, paneret blomkål og løgsymfoni. Sauce bearnaise samt krydderkartofler med parmesan.
Til dessert romfromage med kirsebærsauce.

Jule Jazz Jamsession – Swingende jul for alle med Anne-Marie Hassing

tors. 03. december kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 50,-
Arr.:Jazzselskabet og Folkekirkens Hus

Kom i ægte julehumør, når vi åbner dørene til en hyggelig Jule Jazz Jamsession fyldt med swing, varme toner og fælles spilleglæde.

Aftenen starter med et stemningsfuldt sæt af julejazz-standards med Anne Marie Hassing i front– kendte julemelodier i jazzede arrangementer, der sætter tonen og får julestemningen til at swinge. Anne Marie Hassing er kendt for sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix, “Sommersang i Mariehaven” på DK4 og som en del af “Neighbours and Friends”.  

Efter åbningssættet er scenen åben:

Har du et instrument, er du mere end velkommen til at være med!
Jam’en er åben for både rutinerede jazzmusikere og nye, der har lyst til at kaste sig ud i juleklassikere i swing, blues og bebop-ånd. 

Publikum er lige så vigtige som musikerne – kom for at lytte, for at spille, eller bare for at nyde julens musik i afslappede og levende rammer. Her handler det om fællesskab, improvisation og glæden ved jazz. 

Denne koncert er arrangeret i samarbejde med Jazzselskabet Aalborg og støttet af Aalborg Kommune og Statens Kunstfond. 

Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard

man. 07. december kl. 10:00 - 12:00

Pris kr. Gratis - Tilmelding nødvendig
Arr.:Folkekirkens Hus

Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig 

Kom til en formiddag med musik og sang for og med din baby.  

Anna Vestergaard er sangpædagog og har udgivet undervisningsmateriale om børn, musik og sanser. Hun vil lave et program med fokus på sanserne.  

Vi begynder med en lille times program på gulvet ved flyglet, hvor du får lejlighed til at lege og synge med din baby. 

Derefter sætter vi os over til bordet, hvor der er kaffe, te, boller og frugt. Her bliver der tid til at snakke hyggeligt sammen. 

Medbring et tæppe som din baby kan ligge på. 

Pyndts Passiar

tirs. 08. december kl. 14:00 - 16:00

Pris kr. 75,- inkl. kaffe og kage
Arr.:Folkekirkens Hus

Den gode samtale. Tid til at gå i dybden. Tid til både alvor og humor.  

Det er tanken bag denne nye eftermiddags-sammenkomst, hvor journalist Jørgen Pyndt inviterer en aktuel gæst til kaffe og en god snak.  

Jørgen Pyndt har et langt livs erfaring med netop den form for samtale, som åbner for den gode fortælling og livets mange nuancer.  

Også pausens betydning er en del af passiaren, så undervejs bliver der tid til refleksion over en kop kaffe og et stykke kage.  

Love Actually – en fortællekoncert

ons. 09. december kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 75,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Love Actually er titlen på julefilmen fra 2003 som har fået kultstatus. Den vil danne rammen om aftenens fortællekoncert.  

Love Actually er stopfyldt med følsomme ballader og skønne hits, herunder den ikoniske ”Christmas´is all around us”. Titlen er jeg-personens (Hugh Grant) konstatering af, at han ser sig omgivet af kærlighed på trods af alverdens fortrædeligheder. Filmens handling udspiller sig op til jul, hvor vi følger en række skæbner. De forskellige liv sættes i en musikalsk ramme af de mange skønne sange som soundtracket rummer.  

Kom til en musikalsk og munter aften der står i kærlighedens og julens tegn.  

Du blive ført gennem filmens univers med musikalske stop. Vi henter numrene fra filmen men laver også ekskursioner ud af filmen undervejs.   

Love Actually fortællekoncert fremføres af: 

Anna Vestergaard på sang 

Ole Izard Høyer på klaver 

Hanne Dahl står for fortællingen 

Om de medvirkende: 

Anna Vestergaard og Ole Izard Høyer er begge uddannede musikere fra hhv. konservatoriet og universitetet. Deres samspil er kendetegnet ved spontanitet og improvisatorisk overskud, hvor de altid bevæger sig ud på nye musikalske stier og lader hver optræden få sit helt særlige udtryk. 

Hanne Dahl er kendt for at være en medrivende fortæller, der supplerer sin store indsigt i litteratur og lyrik med skarpe analyser af samfundsfaglig aktualitet. 

SINNES JUL

tors. 10. december kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 200,-
Arr.:Folkekirkens Hus

Danmarks største internationale jazzstjerne, Sinne Eeg, byder på en personlig fortælling om hvordan hun selv oplever julen. Til lejligheden har sangeren fra Lemvig skabt et varieret og underholdende repertoire.  

Med sin personlige og ind imellem lidt overraskende fortælling om hvordan hun selv oplever Julen, vil hun gerne dele sin funklende glæde for højtiden med publikum.  

Ud over sangstemmen, som de fleste af os jo bruger til at give Julen krop, er trompeten helt uundværlig som instrument i højtiden. Derfor har Sinne inviteret den danske trompet-legende Jesper Riis – kendt som arrangør og for sine samarbejder med landets største kunstnere – med på scenen. Sammen med Ben Webster prisvinderen og det tidligere Shu-bi-dua medlem Jacob Christoffersen på klaver når trioen helt op til julestjernen, når det handler om musikalsk kvalitet og humørfyldt nærvær. Koncerten byder på sange som alle kender, men også nyere sange, som alle nok ikke kender.  

Den femdobbelte DMA-prisvinder Sinne Eeg betager publikum i hele verden – lige fra Kina til USA – med sin virtuose sang, sine charmerende optrædener og sit ”mørkebløde”, skandinaviske udtryk. Smukt pakket ind af Jacob og Jesper er den fuldendte koncertoplevelse i højt julehumør sikret. 

Sinne Eeg – Vokal 

Jacob Christoffersen – Klaver, keyboard og sang 

Jesper Riis – Trompet, flygelhorn, keyboard og sang

Morgensang for alle ved Palle Fogh

tirs. 15. december kl. 09:30 - 10:15

Pris kr. Gratis – der serveres kaffe
Arr.:Folkekirkens Hus

Syng dagen godt i gang.  

Palle Fogh er tidligere efterskoleforstander på Himmerlands Ungdomsskole og friskoleleder, med musik og sang som livsvarig lidenskab. 

Julekoncert: Ann-Mette Elten synger sine favoritter!

tirs. 15. december kl. 19:30 - 21:30

Pris kr. 295,-
Arr.:Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus

Kom og oplev Ann-Mettes koncert med julesange og salmer samt de helt store operaklassikere – kort sagt en julekoncert med både hygge og højtidelighed.  

Ann-Mette Elten og guitarist Niels Kirkegaard tager på deres sidste juletour i 2026, hvorfor vi er særlig glade for at kunne præsentere dem her i Folkekirkens Hus.  

Hygge og højtidelighed er indbegrebet af en julekoncert med Ann-Mette Elten. Med sin klare popstemme omfavner hun traditionens julesange og giver nyt liv til vore mest elskede julesalmer. Og luften sitrer, når hun giver sig i kast med nogle af de helt store klassiske sange fra sit album “Adagio”. Luk øjnene, læn dig tilbage og lad juletravlheden blive hjemme for en stund i selskab med en sangerinde, hvis repertoire spænder utroligt bredt. 

Danske salmer i nye personlige udgaver og de helt store sange fra det klassiske repertoire – en julekoncert med Ann-Mette Elten er en oplevelse, du ikke lige glemmer. Ann-Mettes smukke fortolkninger af danske salmer og julesange, har allerede høstet store roser landet over og hendes hits med På Slaget 12 har for længst opnået evergreen-status.