Thomas Reinholdt Rasmussen – om kampen, troen og julen

En uge før jul er biskop Thomas Reinholdt Rasmussen gæst i Pyndts samtalesalon, så naturligvis bliver den nære højtid en del af samtalen.

Men inden julefreden breder sig, så skal vi høre om Thomas Reinholdt Rasmussens vej til teologien og arbejdet som præst, provst og biskop. For den vej var ikke snorlige.
Som dreng og ung kæmpede han en voldsom kamp mod et talehandicap, og fortællingen om overvindelsen af det er en fortælling om vilje og kamplyst – og om mødet med den rette ekspert på rette tid.

Biskoppens vej til troen var heller ikke snorlige. Men da han fandt den, var han ikke i tvivl: Folkekirken og forkyndelsen skulle være hans liv.

Det fortæller biskoppen om – og så skal vi naturligvis også have indblik i det arbejde, der foregår på Bispegården i Aalborg. Heller ikke det er altid snorlige!
Thomas Reinholdt Rasmussen deler gavmildt ud af fortællingen om sit liv – og ønsker glædelig jul!