Lotte Kirkeby – “Resten af sommeren”
De nære og svære relationer spiller en stor rolle i Lotte Kirkebys forfatterskab.
I hendes seneste roman, ’Resten af sommeren’ skildres en skilsmisse set primært gennem den ti-årige Sofies blik.
Det er blandt andet denne roman, det skal handle om, når Lotte Kirkeby kommer på besøg i Folkekirkens Hus, men hun vil også fortælle om stedets betydning i sine romaner, der alle foregår i provinsmiljøer omkring Limfjorden.