Nordjyske præster bag ny bogserie om trosbekendelsen.

Studenterpræsterne Aalborg, Budolfi sogns menighedsråd og Folkekirkens Hus er bag ny bogserie kaldet Hvad tror vi på?.

En muslim, en kristen og en ateist. Det lyder som starten på en vittighed, men det er faktisk de vinkler, som danner ramme for et af bindene i bogserien Hvad tror vi på?. I bogen ”Vi tror på Gud Fader” kan man således læse, hvordan en muslim og en kristen definerer monoteisme og beskriver troen på den skabende Gud. Desuden kan man læse et bidrag fra en erklæret ateist om at forholde sig til den tro, der hævder at verden er skabt.

Der er fire bind i serien: ”Vi forsager”, ”Vi tror på Gud Fader”, ”Vi tror på Jesus Kristus” og ”Vi tror på Helligånden”. Fælles for dem alle er, at de tager udgangspunkt i en foredragsrække om trosbekendelsen, som vi har afholdt i Folkekirkens Hus i årene fra 2015 til 2018. Nu er vi nået til vejs ende med de sidste bidrag, hvorfor I nu får det tilsendt.

Med denne bogserie kigger vi nærmere ind i, hvad trosbekendelsen er i dag. Til serien har der været bidragsydere fra hele landet i form af filosoffer, teologer og idéhistorikere. Af nordjyske bidragsydere har vi blandt andre provst i Hjørring Søndre provsti, Thomas Reinholdt Rasmussen, lektor ved læreruddannelsen på UCN, Marlene Printz Jellesen, og sogne- og psykiatripræst ved Aalborg domkirke, Henriette Pedersen.

Thomas Reinholdt Rasmussen giver i sidste bog i serien, ”Vi tror på Helligånden” sit bud på, hvad den almindelige kirke er i dag. I sit bidrag skelner han blandt andet mellem kirken som institution og kirken som funktion, mens han om kirken som nutid blandt andet skriver: ”Opgaven er derfor aldrig at fastholde fortiden, men at udfolde nutiden. Den sande kirke er altid nutid. Kirken som funktion er altid kun og alene nutid med budskab om håb for fremtiden”.

I samme bog kommer Marlene Printz Jellesen ind på, hvordan Helligånden virker. Hun beskriver blandt andet, hvordan Helligånden er en ”nyttig” størrelse, fordi den minder os om, at der er en stærk, personlig kærlighedsmagt og en livsopretholdende kraft, der kan træde os til undsætning og aflaste os. Hun mener dog samtidig, at Helligånden ikke er nemt at få greb om, hvordan den måske hører hjemme i gruppen af ”flydende betegnere” sammen med en lang række andre begreber, som er uundværlige, men meget vanskelige at begribe og indkredse.

Sognepræst ved Budolfi kirke – og en af redaktørerne på serien – Hanne Dahl, mener at vi med serien gør det modsatte af det, som ellers har været tendensen de senere år i folkekirken: ”Spaghettigudstjenester og den slags er godt, men det, der holder folkekirken i live, er den teologiske debat. I folkekirken drøfter vi meget målgrupper og forsøger at sænke tærsklen til kirken. Her gør vi det modsatte – vi hæver barren”.

Vi er klar over, at de enkelte bidrag i deres opbygning kan fremstå forskellige, men det var vigtigt for os, at det færdige produkt kom så tæt som muligt på de egentlige foredrag. Vi har kort sagt ønsket at trykke folks bidrag.