Kejserindens pengekiste & Nobeltalen

Legenden om Kejserindens Pengekiste er skrevet i 1896. Historien foregår i Flandern i Belgien, hvor en pater er kaldt til orden hos sin biskop. Han har holdt en prædiken for strejkende minearbejdere, der havde påbudt ham at undlade at nævne Guds navn. I stedet fortæller han i sin prædiken om den berømte kejserinde Maria Theresia og hendes besøg i Flandern for 150 år siden.

Med lydhørhed og empati hører hun beretninger fra det fattige fiskerfolks dagligliv og deres kamp for overlevelse i den barske natur. “Der er ingen monark i verden, der er så mægtig, at han kan hjælpe dette fattige folk ud af deres nød.” Den vise kejserinde beslutter derfor, at det er bedre at gøre lidt end intet.

 

Selma Lagerlöf fik Nobelprisen i litteratur i 1909 som den første kvinde kun 18 år efter sin debut med Gösta Berlings Saga. Forestillingens anden del er Selma Lagerlöfs takketale i den anledning. Talen har form af en fortælling. Selvfølgelig! Selma Lagerlöf befinder sig i et tog, der i nattens mulm og mørke er på vej til Stockholm. Ved togets monotone duven og dunken mister hun fornemmelsen af tid og sted og synes at fare op til sin døde og savnede far i himmelen for at få et råd om, hvordan hun skal takke for den store hæder.