– Hvordan hjælper vi hinanden, når vi mister?

Overfor en forståelse af sorgen som et ”give-slip-arbejde”, hvor fokus er på at løsne tilknytningen til det tabte objekt, beskrives den her som et ”holde-fast-arbejde”, dvs. at huske og gen-indsætte den mistede som en vigtig og umistelig del af den sørgendes liv. Man skriver ikke et menneske ud af sit liv, fordi det dør, og biologisk død er ikke det samme som eksistentiel død.

Vi skriver ikke et menneske ud af vores liv, fordi det dør, og biologisk død er ikke det samme som eksistentiel død. Sorgen er ikke kun en fortælling om det, vi har mistet, men i ligeså høj grad om det, vi aldrig kan miste. Døden afslutter et liv – ikke en relation. Derfor er sorg også udtryk for betydning. Man sørger ikke over tabet af et menneske, der var ligegyldigt for en. Man sørger, fordi man har elsket. Sorg er kærlighedens pris.

Foredraget vil udfolde denne tanke og tage et opgør med tanken om, at sorgen er et individuelt psykologisk problem, der har en afslutning.

INKL. KAFFE & KAGE