For folk inden for det sydvestjyske sprogområde behøver Fabricius næppe nogen nærmere præsentation. Han skriver mange forskellige titler på sit visitkort:

Revyskuespiller, entertainer, visesanger, tekstforfatter, klummeskribent, foredragsholder m.m. I otte år var han kunstnerisk leder af Esbjergrevyen “Tobakskuller”, som han også var med til at starte, og som han efter to sabbatår er vendt tilbage til.

Han er en meget anvendt foredragsholder, og hans yndlingsemne er begrebet humor. Der er især bud efter hans foredrag “Jysk lune og lune jyder”. Hans revymonologfi gur Ella er blevet så populær, at Fabricius har tilegnet hende sit helt eget show “Ella’s liv og levned i ord og toner”, hvor han i monologer, viser og fortællinger forsøger at indfange den vestjyske folkesjæl.