Med til at vælge sange til Højskolesangbogen

Anne Odgård Eyermann er musiker, korleder, sangskriver og medlem af det udvalg, der har valgt, hvilke sange der blev optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Anne Odgård Eyermann leverer fortællinger, fortolkninger og facts, der knytter sig til sange fra hendes eget bagkatalog.

Sammen synger vi disse og en række sange fra den nye udgave af Højskolesangbogen.

Alle udgaver har deres særkende. Det gælder naturligvis også den nye 19. udgave, som både er en fortsættelse af traditionen og en fornyelse, farvet af samtiden.

Anne vil med afsæt i sangene pege på nye retninger i Højskolesangbogen og fortælle om udvalgets overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af de sange, der er kommet med i den nye udgave, der udkom i november 2020.