Aalborg Håndboldklub – et eventyr af de helt store!

Sidste år blev han kåret som “Årets Nordjyske Ambassadør” – en nyindstiftet pris, der er en pris, som gives til en nordjyde, der har gjort en særlig indsats af væsentlig betydning for at hjælpe andre. Også gerne på en måde, der har vakt opmærksomhed ud over regionens grænser.

Jan Larsen fik prisen i sin egenskab af direktør for Aalborg Håndbold, der i de senere år har etableret sig ikke bare i den danske håndboldelite men i verdenseliten. Jan Larsen kvitterede for prisen på denne måde:

– Jeg er selvfølgelig enormt beæret over at være udnævnt til nordjysk ambassadør. Det er en stor ære for mig. Samtidigt er jeg stolt på Aalborg Håndbolds vegne. Det er jo ikke kun en titel, der tilfalder mig. Den tilfalder alle dem, der er omkring klubben: mine medarbejdere og de dygtige spillere. Vi er en nordjysk virksomhed, og vi gør alt for at sætte Nordjylland på verdenskortet.
Det vil vi blive ved med. Endnu engang tusind tak for den ære. Det vil vi prøve at leve op til, sagde Jan Larsen.

Denne aften er han gæst i Pyndts samtale-salon, hvor han vil fortælle om sig selv og om det eventyr, han har stået i spidsen for gennem de seneste mange år: Aalborg Håndbold.

Fra sidelinjen lader han sig rive med i drama-
erne, og alle, der har været til håndboldkamp med Aalborg Håndbold – eller set det på TV – ved, at Jan Larsen har sin faste plads i det ene hjørne af hallen. Herfra følger han levende med i alt, der sker på banen. Går det godt, jubler han. Går det mindre godt, kan man se Jan Larsen græmme sig bag den ellers velpolerede facade.

Kom og mød et spændende og engageret menneske.