Velkommen til Lions julemarked – med julehygge og julegodter

Lions inviterer til indendørs julemarked i Folkekirkens Hus. Alle er velkomne til at besøge markedet, som afholdes lørdag den 26. november og søndag den 27. november.

Julemarkedet afholdes igen i år i Folkekirkens Hus, hvor Aalborgsalen vil være pyntet op, dufte af jul og summe af hyggelig aktivitet.

På julemarkedet vil der blandt andet være salg af juledekorationer, julesennep og julebagværk. Der vil også være juletombola med flotte præmier, en hyggelig cafe med kaffe, gløgg og nybagte vafler samt en hyggelig julebod med forskellige juleting. Herudover vil der være en bod med aktivitet for de mindste.

Lions glæder sig til at byde jer velkommen til indendørs julemarked i Aalborgsalen.

Lions er en velgørende organisation baseret på ulønnet arbejde af frivillige. Hele overskuddet fra julemarkedet går derfor ubeskåret til velgørende formål i lokalområdet. Af tidligere modtagere af donationer kan bl.a. nævnes Kirkens Korshærs ”Gårdprojekt”, Julemærkehjemmet i Hobro, Røde Kors Vågekonetjeneste. indretning af et lege/venterum på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital samt shelters til Veteranhjem Aalborg, så tidligere udsendte soldater til krigshærgede områder, får mulighed for at opholde sig og overnatte udendørs i naturen. I 2022 har vi blandt andet støttet Lions hjælpeprogram for Ukraine samt plejehjemmene Smedegaarden og Gug.

Lions glæder sig til at byde jer velkommen til indendørs julemarked i Aalborgsalen.