Bent Bro, Anker Hviid, Bent & Egon Kirk

Gæstesolist: Henning Toft Bro

I 38 år har Thyborøn bandet TØRFISK, turneret rundt i det ganske danske land og så er det værd at nævne, at det er med den samme besætning, som da det hele startede i 1981.
TØRFISK udkom i 2017 med en ny CD “Vi ligger vandret”, nummer 19 i rækken. Det blev også året, hvor sangene blev udgivet på kassettebånd, – i disse moderne tider, et helt “nyt” fænomen. Orkestrets 19. udgivelse er en blanding af gammelt og nyt materiale.
I 2018 kom der flere nye sange fra vores seneste CD med fra scenen og publikum har sunget med, hvilket fortæller at de nye sange også er godkendt, men fortvivl ikke, der er også stadig plads til de gode gamle sange.
TØRFISK har i overgangen til det nye år, indøvet nye sange, som kommer med fra scenen og der kommer flere overraskelser, i løbet af 2019.