I september 1980 stod NJO på scenen for første gang, og denne 38 års rejse fejres nu med endnu en musikalsk rejse i den frodige danske jungle.

Siden første koncert i Musikcafe’n i Huset i Kbh. har NJO spillet mere end 1000 koncerter i mere end 50 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, Operaen i København, Sydney Town Hall, Ungdomshuset – for Nelson Mandela på National Teatret i Pretoria – for Den japanske Kejser på Aka-saka Palace i Tokyo – Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC, – kurser for Dansk Industri, på Musikkonservatorierne, i børnehaver, koncerter i kirker og på togstationer mm.

I mødet mellem orkestret og publikum opstår spontant en intens samhørighed, som får musikkens fortælling til at sprudle, så alle kan gå hjem med fornyet energi efter en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.