Musik er universel. Det er et sprog, som vi alle kan tale, forstå og nikke genkendende til. Alle kan mødes omkring musikken, og musikere kan kommunikere med toner, selv når de ikke kan forstå hinandens sprog.

Hvert land har sin egen musikkultur. Sine egne instrumenter, melodier og rytmer. I Syrien har de arabisk folkemusik, der trækker tråde langt lang tilbage i tiden. I Vestafrika har de Yoruba musikken, som er gennemsyret af rytme og guddommelig tilbedelse.

Tager man til Japan, hersker et tonesprog, man ikke har andre steder. Instrumenter som er helt unikke, det samme har de i Indien. I Marokko hersker Gnawa musikken, og længere vestpå i sydamerika har salsa, merengue og tango sat deres præg på kulturen.

Alt sammen musik der beriger og forener. Men hvad sker der, når man bliver taget væk fra musikken? Hvad sker der når krig og naturkatastrofer, familiære forhold eller levevilkår, tvinger en til at flytte?

Som musiker har man helliget sig én profession. Det er man nødt til for at kunne leve af det. Men når man ender i et land, langt væk fra sin tradition, så er man nederst i fødekæden. Så er man en nybegynder, og at arbejde sig op er måske ikke længere muligt. Hvordan skal en Oud- spiller fra Palæstina pludselig kunne spille Jazzmusik i Danmark? Hvordan skal en Ney-fløjtenist nogensinde kunne positionere sig selv om musiker i Danmark.

Med denne koncert vil vi skabe en platform for disse mennesker. En platform, hvor vi kan mødes og lade musikken tale. Vi skal være stolte af vores traditioner og ikke lade dem være en hindring.