It’s a Good Day er navnet på Signe Juhl Kvartets debut-EP som blev udgivet i sommeren 2017. Selvom der er tale om en debut, så har denne kvartet eksisteret i mange år og spillet en lang række koncerter i både ind- og udland. EP’en er den første i rækken af flere udgivelser – som på en restaurant, så tror de på, at flere små retter fordelt over tid er bedre for “fordøjelsen”!

Repertoiret spænder vidt, fra Peggy Lee til Paul Simon, fra Nina Simone til Bob Dylan ligesom flere Motown klassikere bliver udsat for denne velswingende jazzkvintet.

I dagens anledning har de udvidet besætningen med den fantastiske pianist, Henrik Gunde, som flere måske kender fra Gunde on Garner og som det glade ansigt bag klaveret i DR Big Bandet.