Folkekirkens hus i Aalborg vil danne ramme om en samtale om selve det at tro. Vi ønsker at skabe et rum for refleksioner over Gud i tiden og stille spørgsmålet: Hvordan er kristendommens udtryk i dag? Over flere sæsoner sættes trosbekendelsens udsagn på spidsen: Forsagelsen, skabelsen, inkarnationen, ånden/kirken i verden. Der inviteres til en fordomsfri debat om bekendelsens postulat. Hvilken betydning har bekendelsens ord i en nutidig kontekst?

I 2015 begyndte vi med forsagelsen af det, vi ikke tror på.

I 2016 behandlede vi den første trosartikel: Vi tror på Gud Fader den almægtige.

I 2017 satte vi fokus på den anden trosartikel: Vi tror på Jesus Kristus.

I 2018 skal det handle om: Vi tror på Helligånden.