“De her piger leverer i verdensklasse”.

Så anerkendende flot bedømmer en ekspert og international kapacitet på sit felt de kvaliteter, Mariagerfjord Pigekor rummer.

Nemlig ingen ringere end den svenske korleder og korsanger Peder Karlsson – grundlægger af og i 25 år sanger hos den internationalt berømte a cappella gruppe The Real Group med en kåring som verdens bedste vokalgruppe på cv’et. Og han fortsætter:

“Men derudover besidder de en helt enestående rytmisk formåen og evne til at kommunikere med publikum og levere musikken i en smuk kunstnerisk helhed”.

Ved denne koncert synger de en blanding af deres normale repertoire og en række sange med tilknytning til julen.