Fremkaldt

Susse Wold fortæller om bogen og foredraget: “Det er første gang i mit liv, jeg har skrevet en bog, så jeg er selvfølgelig både nervøs og rigtig spændt på, hvad læserne synes om den. Det er en helt uvirkelig tanke for mig, at der er mennesker, som kommer til at sidde og læse den og måske kunne forestille sig at spørge mig om nogle ting bagefter. Måske sætter den nogle tanker i gang. Det ville jeg være rigtig stolt af og glad for.

Mit foredrag – FREMKALDT – fortæller også om, hvordan jeg har brugt mine mange forskellige oplevelser i livet til at komme videre i tilværelsen. Og jeg glæder mig til at komme ud og dele mine oplevelser med andre, for vi er jo allesammen mere ens, end vi er forskellige. FREMKALDT er en fortælling om, hvad og hvem der har formet mig som menneske og hvilke oplevelser, der har krævet ekstra styrke og lærdom, for at jeg har kunnet bevæge mig videre. Jeg fortæller ærligt om de vanskelige ting i mit liv, fordi jeg mener, det er hér, den største udvikling er sket. Bogen – og foredraget – handler altså om mit liv – i lyst og nød. Lys og mørke. Barndom, voksenliv, kærlighed, succes, fiasko, sygdom, venskaber og mærkedage. Jeg fortæller om mit arbejde i AIDS-Fondet gennem 23 år, og hvad jeg har oplevet og lært i de mange år. Og jeg fortæller min Sydhavsø, som jeg gennem 25 år har besøgt hvert år. Hawaii bærer på en hemmelighed, som ligger i selve ordet Hawaii. Ha betyder på hawaiiansk: åndedræt og livskraft, og øen er et sted, som har givet mig mange oplevelser og har været stedet, hvor jeg har mødt flere af mit livs klogeste lærere.

Titlen FREMKALDT har jeg valgt, fordi den har flere betydninger. En skuespiller bliver fremkaldt, når en forestilling på teatret er forbi. Et fotografi bliver fremkaldt, så det forvandles fra et negativ til et positiv, og billedet kan ses helt klart.

På samme måde har jeg brugt mit liv til at blive fremkaldt som mig selv. Finde ud af, hvem jeg selv er og have mod til at være dét menneske, jeg har udviklet mig til at blive. At fremkalde sig selv, at kunne mærke sig selv, med alle de farver og nuancer et menneske besidder, må være den største lykke, man kan opleve før sidste tæppefald. Og jeg tror, det er godt at kunne sige goddag til sig selv, før man siger farvel.”