Ensomhed er et godt sted at besøge, – men et trist sted at slå sig ned

Jørn Henrik Olsens mange års erfaring med eksistentielle, smertelige og i høj grad tvetydige problemer samles op i disse spørgsmål: Hvorfor har vi det så dårligt, når vi har det så godt? Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, selv om vores drømme og længsler går i opfyldelse? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelige er til stede, men kun lykken mangler?

Jørn Henrik Olsen får ofte ganske overvældende positive reaktioner på sine foredrag. De er levende og livsnære på overraskende måder. Dyb indsigt og stærk formidling forenes på allerbedste måde. Han er humoristisk ekspert i emner som ensomhed, kedsomhed, langsomhed, sorg, tristhed, træthed og andre af livets – tit tabubelagte – udfordringer.