Med nogle af historiens største danske pophits over kløgtig kønssatire til blide fortolkninger af danske sange og salmer har Anne Dorte Michelsen markeret sig som en af landets væsentligste sangerinder og sangskrivere. Hun har navigeret ubesværet mod nye hjørner af sin kunst uden at tabe hverken sig selv eller publikum, hvad enten hun har kreeret radiobaskere med Tøsedrengene, ristet mænd og kvinder med Venter på far eller har stået og sunget under en kirkehvælving.

Nu har I mulighed for at opleve hendes smukke sangstemme i Folkekirkens Hus.